Uduelig læge og hysterisk skrigeri

Der har været meget stille på bloggen den sidste uge. Jeg er her endnu, men det “virkelige” liv har taget al tid og ikke mindst energi.

Kaja har en meget hysterisk periode for tiden. Ifølge forældrene til de jævnaldrende børn i vuggestuen, så har de det samme problem, så det må være alderen… Hos os er det tilsyneladende bare endnu mere udpræget end hos de andre. Kaja går fuldstændig amok, hvis hun ikke får sin vilje. Og med amok mener jeg TOTALT AMOK. Hun kaster sig på gulvet, ruller rundt, slår i gulvet, slår og sparker os, savler og er slet ikke til at få kontakt med. Det kan tage alt fra 5 min til halvanden time. Og det er bare så anstrengende…

Mange dage er det allerede fra morgenstunden. Hun vil ikke stå op, og siger “Kaja bare sove”. Og hvis hun ikke får lov til det, så starter balladen. I morges var det modsatte problem: Der ville hun op kl 5.30. Det ville vi ikke, så hun tændte helt af, og endte med at ligge ude i gangen og skrige. Og som nævnt er hun ikke til at komme i kontakt med eller trøste. Så hun må bare blive ved til hun er færdig. Det er så synd for hende. Hun kan slet ikke selv styre det, og er så ked af det og udmattet bagefter. Det er også hårdt for os, for det er så frustrerende og hårdt at se ens datter på den måde. Jeg er så fyldt med afmagt, fordi jeg ikke kan hjælpe hende. Samtidig er jeg konstant på mærkerne, fordi jeg hele tiden frygter at nu tænder hun af igen. Så det handler om hele tiden at afværge situationen, men samtidig er der tidspunkter, hvor der ikke er andet at gøre, end at lade hende få et hysterisk anfald. Hun skal jo ikke have lov til alting, bare for at vi kan undgå hendes skrigeri. Det dræner mig fuldstændig for energi, at hun har sådanne flip et par gange hver dag. Om en uge skal vi til et foredrag om særligt sensitive børn, og forhåbentlig kan vi der få nogle gode råd til, hvordan vi skal håndtere hende i de her situationer. Det er åbenbart meget typisk, at særligt sensitive børn har nogle meget “værre” perioder med voldsomt temperament end de fleste andre børn.

I mandags var jeg hos lægen med Kaja, bare for lige at være helt sikker på, at det er skoldkopper hun har haft. Hun har haft en mild omgang uden feber, men med en voldsom træthed. Det startede rundt om munden, og derefter kom der lidt i skridtet og nogle enkelte pletter på kroppen. Jeg syntes, at der blev ved med at komme nye pletter i skridtet, og tænkte, at jeg hellere måtte få det tjekket, just in case. Det kunne jo være noget andet, som skulle behandles. Godt nok har der været mange i vuggestuen, som har haft skoldkopper på det sidste, og pletterne lignede også, og havde fulgt fuldstændig det mønster, som jeg kunne læse mig til. Men da det har været så mild en omgang, var jeg alligevel lidt i tvivl.

Da vi kommer til læge i mandags, har hun ikke rigtig længere pletter andre steder end i skridtet. Så jeg fortæller om forløbet, og at det startede i ansigtet.

Lægen kigger på hende, og siger: “Det kan ikke være skoldkopper, for det får man ikke i ansigtet”.

Mig: “Jamen, jeg kender da mange, som har haft skoldkopper i ansigtet”?!?!

Lægen: “Nåhja, det kan være jeg husker forkert så.”

Mig: (meget undrende udtryk…..)

Lægen: “Man kan heller ikke have skoldkopper uden at have feber”.

Mig: (endnu mere undrende udtryk…)

Lægen: “Klør det?”

Mig: “Ja”

Lægen: “Skoldkopper klør ikke. Jeg tror at hun har børneorm, for det er der mange, som har for tiden. Og udslættet skyldes, at hun klør sig”.

Mig: “Jamen, hun har ble på, så hun kan vel ikke klø sig så meget, at hun får udslæt. Og hun begyndte først at klø, da hun fik udslæt, ikke omvendt. Desuden startede det som små knopper, som blev til blærer, som blev til sår. Det får man vel ikke ved børneorm? Og det startede jo i ansigtet med udslæt magen til det her.”

Lægen: “Det er børneorm. Nu skriver jeg en recept”.

Jeg var meget forvirret, og tænkte, at jeg havde misforstået en hel del om både skoldkopper og børneorm. Jeg tjekkede alle mulige lægebøger og -hjemmesider. Og jo, skoldkopper kan man sagtens få i ansigtet. Og det starter faktisk oftest der. Og jo, man kan sagtens have det i milde tilfælde uden feber. Og jo, skoldkopper klør. Og nej, børneorm giver ikke den slags udslæt, som Kaja havde.

Et par dage efter var de sidste skoldkopper forsvundet. Så jeg havde selvfølgelig ret. Og nu skal jeg altså have skiftet læge. En ting er, at hun tydeligvis overhovedet ikke har særlig meget styr på en helt banal børnesygdom. Men hun hører jo heller ikke efter, hvad jeg siger. Hun stiller bare en diagnose med det samme, og uanset, om symptomerne passer eller ej, så er det bare den diagnose som gælder. Det er absolut ikke første gang jeg føler, at hun ikke lytter til, hvad jeg siger.

Nu må jeg på jagt efter en ny læge, som har åben for tilgang af nye patienter. Nogen der kender en god læge i Tårnby Kommune????


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *