Smækbukser

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

For noget tid siden ryddede jeg lidt op i mine symønstre, og frem dukkede dette mønster fra Minikrea. Jeg indså, at det er ved at være sidste udkald for at sy smækbukser til bettefisen, da vi så småt er gået i gang med arbejde på at smide bleen. Og når det sker, så er det ikke ret praktisk med bukser, som ikke kan komme af i en fart. Og når hun inden længe starter i børnehave og de næste par år frem duer det ikke med bukser, som hun ikke selv kan tage af og på.

Jeg skyndte mig derfor at sy et par bukser til hende. Jeg lavede dem helt enkle i en marineblå babyfløjl og med stofbetrukne knapper. Bukserne er SÅ søde på hende, men den meget bestemte lille dame nægter at have dem på, da hun ikke selv kan finde ud af at tage dem af og på. Så nu bliver det spændende, om hun kommer til at bruge dem mere end den ene gang, hvor jeg gav hende bukserne på under stor protest. Ifølge pædagogerne i vuggestuen havde hun skældt ud på bukserne hele dagen, og det første hun sagde, da jeg hentede hende, var, at hun ville have bukserne af. Det er altså nogle viljestærke piger med helt egen mening om alt vi har os.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *