Sengerand og -himmel

Så fik jeg endelig lavet de allersidste sy-projekter, som længe har ligget klippet og klar på sybordet. Skønt endelig at være kommet i bund med bunken.

Jeg har syet en ny sengerand til Ibens seng i skønne gule farver. Indeni er der en skumhynde fra Stof2000, og forneden lukkes den med trykknapper, så betrækket kan tages af og vaskes. Derudover har jeg lavet en himmel til sengen. Iben sover klart bedst, når der er helt mørkt, så derfor skulle hun have en himmel i en mørk farve, så den kan sikre lidt nattesøvn til os alle. Billederne er desværre ikke ret gode, da det er ret svært at tage billeder af sengen, der hvor den står. På nederste billede kan man lige skimte stofslangen, som ligger i kanten af sengen, så Iben ligger omsluttet af den. Det virker ret godt, at hun ligger med den. Hun har i hvert fald sovet en del bedre end hun plejer siden den kom ned i sengen.

Nu bliver symaskinerne pakket i kasser, og hele sy-værelset pakket ned. På onsdag overtager vi nøglerne til vores kommende hjem, og ugen efter flytter vi ind. Så nu står den på pakning, maling osv., og derefter på udpakning, indretning og hvad der ellers følger med. Så i den kommende tid bliver det nok meget småt med fremvisning af syprojekter her på bloggen. Men mon ikke der så sniger sig alt muligt andet ind i stedet. God weekend til alle 🙂


2 Responses to Sengerand og -himmel

  1. Hvor er den fin – det er faktisk super godt med gul til den hvide seng (det må jeg lige huske). 🙂

  2. Judith says:

    Tak for det. Og ja, det er faktisk super godt med gul til den hvide seng. Og så er jeg jo også bare helt vild med gul for tiden 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *