Rod

Da jeg forleden skulle tømme kameraet, faldt jeg over dette billede, som nok er taget for en måneds tid siden. Den viser meget godt, hvordan vores stue ser ud på en helt almindelig eftermiddag. Faktisk viser billedet en af de mindre rodede eftermiddage. Med en 1-årig i huset, som elsker at tømme alle reoler og alle legetøjskasser på gulvet, og at skubbe rundt med møblerne, så er det ikke let at holde orden. Jeg har masser af planer for indretningen af vores hjem, men så længe ungerne er små, så kan det ikke rigtig svare sig at gøre vildt meget ud af indretningen. Huset ligner alligevel altid kaos. Ih, hvor jeg glæder mig til igen at kunne indrette som jeg vil. På den anden side er det nu meget sundt for mig at lære at leve med en stue, hvor jeg som oftest skal sparke mig frem for rod! Normalt har jeg meget svært ved at slappe af, når der er rodet omkring mig. Men jeg har efterhånden lært at leve med det herhjemme.


2 Responses to Rod

  1. hehe… Det billede ligner vores stue… :o) Kaja og Casper er også gode til Rod..det har kostet mig et par styrt fordi jeg er gledet i en dublo-klods.. :o(

    Dejligt at se at det ikke kun er min stue der ser sådan ud.. :o)

    • Judith says:

      Hi-hi, ja det er vildt, så meget legetøj, der kan smiddes ud på gulvet. PÅ billedet er det endda en af de mindre rodede dage 😉
      Her er jeg også flere gange gledet i dublo-klodser, bøger og alt muligt andet. Det er farligt at have børn 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *