Produktiv weekend

Her i weekenden blev der produceret lidt.

Jeg har for første gang prøvet at quilte en vest, og det gik faktisk ok. Jeg har lavet den vendbar – pink på den ene side og lilla på den anden, og så med pladevat i mellem. Mønsteret er hjemmegjort og stoffet er Echino Lizzard.

På billederne har Kaja lige trukket nederdelen fra i går og vesten på. Det ser lidt voldsomt ud, for hun har en masse tøj under ;o)

Jeg har også endelig fået syet den flotte tunika fra Ottobre 1/11 (mønster 20). Den har jeg haft planlagt længe. Den er syet i stof fra Stof2000, som jeg fandt til halv pris på deres udsalg for nyligt. Tunikaen har nogle fede flæser på bagsiden.

Jeg har også syet et par matchende gamacher (mønster er fra samme blad, mønster 16, tror jeg). Der skal vist sættes en nederdel i f.eks. denim til sættet, for at det ikke bliver nattøj-agtigt med alle de striber ;o)

Ha’ en dejlig søndag aften!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *