Pigernes julekjoler

DSCI0268 DSCI0273

Endnu en dejlig jul er overstået. Vi havde en rigtig dejlig dag og aften i det sønderjyske. Vi skulle også have været en tur i Århus fra 2. juledag og frem, men lille Iben blev syg (igen-igen), så vi endte med at køre retur til Kbh i stedet. Iben er stadig syg, men er heldigvis i bedring. Og så håber vi, at vi andre ikke er smittet.

Jeg havde syet disse to kjoler, som pigerne havde på juleaften. Den øverste er syet efter Louisa-mønsteret fra Compagnie M. Stoffet er lilla babyfløjl med sorte stjerner. Lommen er foret med pink stof med prikker. Kjolen er SÅ fin til Iben, og det er helt klart et mønster, som skal bruges igen!

Den blå kjole er syet efter Lotta-mønsteret fra Compagnie M. Stoffet er tynd og lækker bomuld med små hvide blomster. Jeg kan ikke huske, hvor jeg har købt det. Jeg er ikke helt tilfreds med pasformen, da kjolen er for bred til slanke Kaja, og taljen ikke sidder ret godt. Jeg tror at jeg en anden gang tilretter mønsteret ret meget. Men Kaja er heldigvis ret godt tilfreds.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *