Om at være særligt sensitiv og højt begavet

Siden jeg gik ned med en depression har jeg arbejdet meget med mig selv, mit selvværd etc. Jeg har fået meget hjælp fra min psykolog, og har derudover fået meget information, hjælp og sparring på det internetforum, som jeg er medlem af (slyngebarn.dk). Det forum er simpelthen guld værd. Man kan få hjælp og svar på alverdens ting. På et tidspunkt var der en lang tråd (diskussion) om HBB (højt begavede børn), og hvordan de ofte har det rent mentalt. Jeg havde aldrig hørt begrebet før, og tænkte, at det måtte jeg da læse lidt mere om. Jeg fandt ud af, at mange højt begavede børn kæmper med lavt selvværd igennem skoletiden. De underpræsterer og er ofte ikke særlig sociale. Mange højt begavede mennesker er samtidig særligt sensitive. Mange har svært ved at rumme at være sammen med mange mennesker på én gang, simpelthen fordi de suger for meget til sig, får for mange indtryk. Højt begavede er ekstra udsat for depressioner, fordi de ofte er meget intense, men glemmer at lytte til deres krops signaler.


Den beskrivelse (her kortet voldsomt ned) passede bare så meget på mig. Så jeg besluttede at tage en mensa-test og scorede 123 (dvs. blandt de højeste 5%). Jeg vidste godt, at jeg er velbegavet, men ikke at jeg er højt begavet. Jeg har det præcis, som det blev beskrevet: dårligt selvværd, underpræsterer (så jeg ikke kan skuffe mig selv/andre, ved at have gjort en indsats, og så fået at vide, at det ikke var godt nok), jeg er ikke særligt social, og foretrækker faktisk at være hjemme. Jeg har også et stort behov for at være alene, og kan slet ikke klare, at være sammen med andre mennesker hele tiden. Jeg har altid haft meget svært ved at lade andre komme tæt på og at åbne op for andre mennesker, fordi jeg er bange for, at de ikke vil synes, at jeg er god nok.

Jeg forstår slet ikke, at jeg er højt begavet, for jeg har egentlig altid følt, at jeg da ikke kan noget, og har virkelig undret mig over, at jeg altid har fået høje karakterer. Jeg har altid tænkt, at en eller anden dag må “de andre” da finde ud af, at jeg altså ikke kan så meget som alle tror. At jeg da må blive afsløret på et tidspunkt (endnu en typisk HBB-ting).

Jeg var også altid foran i skolen i matematik og dansk, men det blev der ikke rigtig taget hensyn til (det med at differentiere gjorde man jo ikke så meget i dengang i 80’erne). Og jeg følte mig altid lidt udenfor rent socialt, selvom jeg egentlig var meget populær. Jeg har altid følt mig anderledes og at jeg derfor ikke havde noget at bidrage med.

Begrebet “Særlig Sensitiv” er et anerkendt psykologisk begreb. Mellem 15 og 20 % af alle danskere er fra fødslen særligt sensitive mennesker (også kendt som HSP – højt sensitiv person). Særligt sensitive mennesker har ifølge forskning på området psykologisk set en evne til at bearbejde stimuli med større dybde og flere nuancer end gennemsnittet, mens de biologisk set har mere aktivitet i BIS system (behaviour inhibition system – adfærdshæmmende system). Derfor er de ofte kreative, begavede, dybsindige og har stor indlevelsesevne. Særligt sensitive mennesker er også mere følsomme over for overstimulering end flertallet, og har derfor behov for ekstra fokus på at reducere og håndtere overstimulering. De kan let føle sig overvældede, hvis de ikke lever i god balance med deres sensitivitet. De har behov for at blive tilpas stimuleret i stedet for at leve med for mange stimuli. 

HSP er et personlighedstræk, som har forskellig status i forskellige kulturer og miljøer. De fleste særligt sensitive prioriterer visdom, fordybelse og næstekærlighed højt. I omgivelser hvor den slags dyder ikke bliver værdsat – og hvor man skal “bruge albuerne” – kan særligt sensitive mennesker let føle sig forkerte. Følelser af at være anderledes og udenfor i forhold til andre – eller bedre og mere begavede end andre – kan gå helt tilbage til den tidlige barndom.

Særligt sensitive børn og unges åbenhed gør dem talentfulde på en lang række områder, men også ekstra sårbare over for stress og overstimulering. Ud over dybden i nervesystemets bearbejdning af indtryk, har særligt sensitive børn og unge også lettere ved at blive overvældede af indtryk. De kan via omgivelserne lære at forvalte deres træk på en måde, så fordelene kommer til deres fulde ret eller omvendt kan de lære at “lukke i og af” for det sensitive. Ofte følger ubalancer i kølvandet, når omgivelserne misforstår eller udviser manglende respekt for sensitiviteten. Trækket er både en gave, pga. modtageligheden for positiv påvirkning, og en opgave, fordi sensitive børn og unge – såvel som de voksne, der omgiver dem – har brug for at forstå og håndtere modtagelighen på en god måde. Især i løbet af barndom og ungdom er det vigtigt, at de særligt sensitive befinder sig i et passende miljø, der ikke overstimulerer dem. Derved er chancen for at de trives som voksne langt større.

Jeg har flere gange hørt om begrebet særlig sensitiv, og havde længe tænkt, at Kaja nok var særlig sensitiv. Men efter en samtale med en dejlig veninde fik jeg endelig lavet testen på Kaja. Og der er slet ikke tvivl om, at hun er særlig sensitiv. Da det er arveligt, så testede jeg også lige mig selv. Og stort set alle punkter passede på mig. Jeg talte efterfølgende med min psykolog om det. Det viste sig tilfældigvis, at hun kende rigtig meget til særlig sensitivitet. Hun arbejder tæt sammen med Lise August, og får henvist mange klienter fra hende. Det er klienter, som har problemer (ofte med selvværd) pga deres særlige sensitivitet. Så der er ingen tvivl om, at min psykolog i allerhøjeste grad kender begrebet. Hun var helt enig med mig i, at både jeg og Kaja er særlig sensitive. Hun mener, at jeg er klassisk særlig sensitiv, dvs indadvendt. Kaja er meget mere udadreagerende. Det er faktisk en fordel at være så udadreagerende som Kaja. Det er selvfølgelig hårdere for forældrene. Til gengæld er det meget lettere at “opdage”, og også meget lettere at mærke, hvornår hun har brug for at trække sig pga overstimulering. I øvrig var det bare så rart at få bekræftet af psykologen, at min fornemmelse var rigtig nok, og at det ikke bare var noget “jeg havde fundet på”.



Særligt sensitive er helt almindelige mennesker som alle andre – men vi bliver bare hurtigere fyldt op med indtryk. Lidt ligesom en high need baby der hurtigere end andre babyer skal skærmes af mod omverden og have lidt fred. Jeg fornemmer ofte andre menneskers sindsstemninger og hvis jeg ikke er opmærksom på at skærme mig af, så bliver jeg påvirket af disse andre sindsstemninger, der er tilstede i samme rum som mig. Jeg bliver også hurtigt træt i hovedet når jeg er til stede i rum med mange og/eller støjende mennesker. Personligt fornemmer jeg også nemt andre menneskers sindsstemning – især folk der er tæt på mig. Hvis folk jeg holder meget af og er meget tæt på er trætte og dermed afvisende eller i dårligt humør/irritable har jeg det som om de har pigge på, der stritter til alle sider. Som et pindsvin. Jeg får en tydelig fornemmelse af “gå væk – nærm dig ikke” selvom der intet bliver sagt og intet andet udadtil indikerer, at personen er træt eller irritabel.

Det med at rumme mange følelser er utroligt vanskeligt, fordi jeg så let overvældes af dem. Og det gælder både positive og negative følelser. Mange og store følelser bliver nemt vanskelige at rumme og de kan være utroligt svært som voksen af få afladet alle disse intense følelser, der raser rundt i kroppen. Min forsvarsmekanisme har været simpelthen at skubbe følelserne væk, så jeg ikke behøvede at mærke dem. Ved Kaja kan man tydeligt se, at hun rummer store følelser, og at hun let overvældes af dem. Hun kan være helt ustyrligt glad, men hun kan også være så sur eller så ked af det, at hun slet ikke kan magte det. Hun kan få de vildeste hysteriske anfald, som hun ikke kan komme ud af uden hjælp. Og hun kan blive helt utrøsteligt ked af det over en meget lille ting. 

Langt størstedelen af særligt sensitive er – som mig – indadvendte af natur og ikke specielt socialt anlagt. Nogle er endda af enspændernatur. De har få men gode venner og omgiver sig ikke gerne med mange mennesker af gangen, da det får dem til at føle sig utilpas. Mange synes de er lidt nogle særlinge der sådan helst vil være i deres eget selskab, men faktisk beskytter de deres sensitivitet utroligt effektivt på den måde. De skærmer nemlig helt natuligt af for det, som overstimulerer dem. Som barn gik jeg ikke til alle mulige aktiviteter efter skole eller legede særlig meget med andre børn. Jeg ville helst bare være hjemme på mit værelse og gerne med en bog i hånden. Sådan kunne jeg lukke af for omverdenen og få den fred og ro, som jeg havde brug  for. Jeg har altid følt mig anderledes og “forkert”, fordi jeg ikke “var ligesom de andre”.


Kaja er modsat mig meget mere udadvendt. Hun elsker, at der sker en masse omkring hende. Men hun er også meget god til at sige fra og vise, at nu har hun brug for at trække sig tilbage og få ro. Da hun var helt lille viste hun det ved at skrige. Der var ingen, som måtte kigge på hende eller holde hende. Jeg har også utallige gange måtte gå hjem fra eksempelvis madklub med øko-pigerne eller andre ting, fordi det blev for meget for Kaja, og hun simpelthen skreg helt hysterisk, indtil vi var gået. Da hun var knap et halvt år gammel skulle vi fejre Sankt Hans aften i Fælledparken sammen med øko’erne. Men vi var ikke mere end ankommet, før det blev for meget for frøkenen med al den larm og virak. Selv om Kasper og jeg skiftedes til at gå tur med hende i barnevognen, så ville hun ikke holde op med at græde. Så vi måtte gå hjem efter meget kort tid. Så snart vi var kommet vær fra parken med al larmen, så faldt hun til ro igen. Støj, larm og uro fungerede bare ikke for hende.


Nu trækker hun sig ofte bare selv tilbage, når hun har brug for ro. Når vi er til arrangementer i vuggestuen, så finder man hende oftest langt væk fra dér, hvor der sker noget. Alle de andre børn drøner rundt mellem hinanden og forældrene, mens Kaja går stille rundt og hygger sig på afstand fra de andre. Det er ikke fordi hun ikke er social. Hun kan sagtens lege med andre børn. Det bliver bare hurtigt for voldsomt for hende, og så trækker hun sig bare tilbage. Og det er faktisk skønt at hun selv kan mærke, når det bliver for meget, og at hun så reagerer på det. Vores opgave er så at sikre, at hun ikke kommer til at føle sig forkert, fordi hun har brug for at trække sig. Og at hun ikke – som mig – føler, at det er forkert at have alle de intense følelser, og derfor lærer at skubbe dem væk og ikke mærke følelserne. Psykologen forklarede mig, at vi ikke skal være bekymrede for, at hun bliver asocial. Ofte er særlig sensitive personer rigtig gode i sociale sammenhænge, fordi de er så meget mere opmærksomme på andre personers sindsstemning og på de sociale spilleregler, da de simpelthen “ser mere” end “andre” mennesker.

Kaja registrerer simpelthen alt, hvad der foregår. Hun husker alle mulige underlige ting i detaljer længe efter, at det er sket. Hvilket tøj nogle personer har på, hvad der er blevet spist, et lille logo i et hjørne, hvem der havde fødselsdag i vuggestuen flere måneder tidligere, hvem hun spiste pizza med et halvt år tidligere, at der sad en edderkop i stuevinduet et halvt år tidligere, legetøj hun ikke har set i et år kan hun pludselig komme i tanker om. Det er helt vildt hvad hun registrerer. Hun registrerer også andre personers sindsstemninger, så hun er meget påvirkelig i forhold til om andre er triste, sure, glade, stressede etc. Hun reagerer også meget voldsomt, når hun tager nogle spring rent udviklingsmæssigt. Det resulterer oftest i voldsomme mareridt og ekstremt tryghedsbehov. I de perioder har hun f.eks. brug for at sove i vores seng.

Min psykolog mener, at det faktisk kan være en fordel at være særlig sensitiv. F.eks. er man meget mere opmærksom på personerne omkring én og deres sindsstemning end “andre” er. Sensitive mennesker har virkelig gode muligheder for at skabe et godt liv. Når de befinder sig i de rigtige omgivelser, reagerer de endnu mere positivt end gennemsnittet i kraft af deres åbenhed. Min psykolog gav et meget godt billede, som er værd at huske på. Hun sammenlignede dét at være særlig sensitiv med at være en orkidé. De fleste mennesker er som mælkebøtter. De kan vokse op og trives under de fleste forhold. De kan endda vokse i asfalt. Særligt sensitive er som orkidéer. Hvis de får de helt rigtige betingelser og den rigtige næring, så kan de blomstre og blive utrolig smukke. Men hvis de ikke får de rigtige betingelser, så kan de hverken vokse eller blomstre. Det er et ret godt billede, synes jeg.


Her står der noget om fordele ved at være særlig sensitiv.


Her står der nogle gode råd til både særlig sensitive, samt til de nærtstående personer.


Jeg synes, at det er en lettelse, at vide, at jeg er særlig sensitiv og højt begavet. Det giver en selvindsigt, som jeg slet ikke havde før. Det forklarer så mange ting, og giver mig en masse redskaber til at sikre, at jeg ikke går ned med en depression igen. Det forklarer, hvorfor jeg altid har følt mig forkert, og det gør, at jeg nu ved, at jeg skal være opmærksom på forskellige ting i hverdagen. At jeg f.eks. ikke skal have gang i alt for mange ting samtidig. At jeg har brug for tid alene, hvor der ikke sker for meget omkring mig. At jeg altså bliver helt udkørt af f.eks. en hel dag eller en hel aften sammen med flere andre mennesker, og at jeg derfor ikke skal have for mange planer om sociale arrangementer samtidig. At jeg skal omgive mig med mennesker, som er vigtige for mig, og simpelthen ikke bruge tid på negative personer, da det virkelig smitter af på mig. 


Det er jo ikke fordi jeg har planer om at rende rundt med et stort skilt på min ryg, hvor der står at jeg er særlig sensitiv, og så bruge det som undskyldning for alverdens ting og sager. Overhovedet ikke. Men det at vide, at jeg har denne personlighed gør, at jeg kan tage hensyn til mig selv på en lang række områder, som jeg aldrig har tænkt på før.


Samtidig gør det, at jeg er meget opmærksom på at give Kaja de rigtige betingelser for at “blomstre”. Heldigvis har jeg lyttet meget til mig selv som mor, og ikke taget alle mulige underlige råd til mig. Jeg har meget ofte fået at vide, at Kaja bare skulle vænnes til støj og til mange mennesker omkring hende, og at hun derfor bare skulle slæbes med alle steder, også selvom hun blev ked af det. Jeg har også fået at vide, at jeg overbeskyttede hende, ved at skærme hende mod for mange indtryk. Heldigvis har jeg lyttet til mig selv, og ikke fulgt de “gode” råd. For det er jo bare noget fis, det der er blevet sagt. Hun kan netop IKKE vænnes til det, og hun skal netop skærmes. Hun har et ekstra stort behov for tryghed pga de mange indtryk hun registrerer, og den tryghed skal hun have. Hvis hun har brug for ekstra tryghed ved at sove hos os, så får hun lov til det. Hvis hun har brug for ekstra tryghed ved at blive båret i mei tai, så får hun det. Og sådan noget pjat med at hun bare skal have lov til at græde sig i søvn, så hun kan “lære” at sove i egen seng, det er også bare noget fis. Det kan godt være, at det fungerer på “alm” børn, men for særlig sensitive er det traumatiserende. Der er endnu intet, som har virket ved tvang eller skældud hos hende. Tværtimod. Det eneste der fungerer, det er tryghed, en positiv stemning og at hun har tillid til os. At skælde ud eller forsøge at tvinge medfører bare en dybt ulykkelig og bange lille pige, som går helt i baglås. Hvis man i stedet sørger for, at hun føler sig tryg og man gør tingene til en leg, så kan man få hende til alting. Det tager bare nogle gange lidt tid. Det er det eneste, som har virket hver gang, hun f.eks. har skulle lære at sove alene eller når hun har skulle komme sig over perioder, hvor hun har været bange for at gå i bad. Hvis vi skælder ud, så forbinder hun det med noget negativt, og så går hun bare i baglås. Hvis vi gør det til en leg, hvor hun føler sig tryg, så lykkes det. At hun så på et tidspunkt igen tager et udviklingsspring, hvor hun har voldsomme mareridt og igen må sove hos os, det er så en helt anden ting. Så må vi desværre starte forfra.


Vi skal snart til at opskrive Kaja til børnehave, og også her er det en hjælp at vide, at hun er særlig sensitiv. Jeg er i fuld gang med at besøge forskellige børnehaver i nærheden, for at finde ud af hvilke hun skal opskrives til. Fordi hun er særlig sensitiv, så er rammerne og stemningen i børnehaven meget vigtig. Der skal være plads til, at hun kan finde et sted at trække sig tilbage til, når hun er blevet overstimuleret. Og det ville være bedst med en forholdsvis lille børnehave med ikke alt for mange børn. Desværre er de fleste børnehaver her i kommunen integrerede institutioner med ca. 100 børn, og det er absolut ikke optimalt for Kaja. Dog har nogle af dem så god plads og så gode rammer, at jeg tror, at Kaja godt ville kunne trives. Men andre steder, som jeg har besøgt, har jeg bare tænkt: totalt kaos på alt for lidt plads. De steder skal Kaja ikke gå, for hun ville blive fuldstændig smadret af bare kort tid sådan et sted (det var jeg efter bare 10 minutters besøg). 


Selvom det er ca. 15% af befolkningen, der er særlig sensitiv, så er der ikke særlig mange, som kender begrebet. Forhåbentlig bliver det efterhånden et mere kendt begreb, så de særlig sensitive får en selvindsigt, som gør, at de kan tage hensyn til sig selv, og forhåbentlig ikke ende med lavt selvværd og depressioner.


Alt med kursiv er taget fra denne side, hvor du også kan læse mere og teste dig selv.


6 Responses to Om at være særligt sensitiv og højt begavet

  1. Hvor er du god til at fortælle om det at være sensetiv og højt begavet.
    Hvor kan jeg dog også genkende mange ting.

  2. Anonymous says:

    Jeg arbejder på at sætte fokus på denne dobbelthed og afholder nu mit første foredrag kun dedikeret til det emne, i Vanløse 22/11.

  3. Judith says:

    Bente: Tusind tak for din kommentar. Og spændende hjemmeside du har. Den vil jeg kigge nærmere på. Er det dig, der afholder foredrag i Vanløse?

  4. Maja Jensen says:

    Hej Judith!

    Hvor har det været dejligt og inspirerende, at læse din fine beskrivelse af din egen, og din datters sensitivitet. Det er godt med de mange små eksempler på hvad man kan blive overstimuleret af. Jeg har i en ret sen alder stødt på begrebet særligt sensitiv, har bl.a. læst bogen “Særligt sensitive mennesker”, og er ikke et sekund i tvivl om min egen særlige sensitivitet. Jeg genkender rigtigt meget af hvad du skriver. Personligt synes jeg nok det kan være ret belastende til tider, at tage alle indtryk ind. At føle sig forkert og “underlig”, blive betragtet som genert, sur, dum eller andre misforståelser.

    Maja

  5. Judith says:

    Hej Maja
    Tak for din kommentar. Du har helt ret i, at det kan være enormt belastende at være særlig sensitiv, især fordi andre ikke forstår det, og man (i hvert fald jeg) kan have en tendens til at slå sig selv i hovedet med at man er “sart”, “underlig”, “forkert” osv. For mig er det i det mindste en lettelse at vide, at det er fordi jeg er særlig sensitiv, og ikke fordi jeg er “forkert”. Men der er stadig lang vej endnu, før det sidder på rygraden, at jeg er helt ok som jeg er, efter i så mange år at have følt mig anderledes. Det er stadig noget, jeg skal minde mig selv om igen og igen. Det er en lang rejse, men jeg kan mærke, at det går fremad med det. Jeg håber for dig, at det også vil hjælpe dig, at du nu ved med dig selv, at du er sådan, fordi du er særlig sensitiv, og ikke fordi du er forkert, underlig, genert etc.

    Judith

  6. Maja Jensen says:

    Hej Judith

    Ja, du har fuldkommen ret i, at der er lang vej (også for mig), før jeg holder op med, at banke mig selv i hovedet med at jeg er (alt) for “sart”… Men det hjælper at vide hvorfor man har det som man har det 🙂 Det som så må være næste skridt er, ikke at lade sig gå på af, følelsen af andres dom…så som: “du er godt nok sart, og kan ikke holde til meget”, “skal du have særbehandling?”, “man kan ikke tillade sig at klage over støj”, “andre skal vel også have lov at være her” osv. osv.

    Maja

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *