Matchende tøj

I sidste uge fik jeg syet lidt tøj til pigerne. Kaja fik sig endnu en kjole (hun går jo ikke i bukser). Den blev endnu engang syet efter Ottobre 3/11, en kombination af mønster 26 og 28. Iben fik et par bukser. De er lavet efter Ottobre 3/12, mønster 8. De er dog modificeret en del, da jeg foretrækker ribkant ved maven til hende, og fordi hun bruger stofbleer, og der derfor skal være lidt ekstra plads til bleen.

Begge dele er syet i frotté og rib fra min yndlings-stofshop, Funkjogging. Jeg skal dog have øvet mig noget mere på at sy ribrouleau. Der var der bestemt plads til forbedringer. Men Kaja elsker kjolen, så skidt pyt med de knap så pæne kanter. Ibens bukser blev super gode, så det mønster skal bestemt bruges igen.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *