Kjolen!!!!!

Det lykkedes heldigvis at få kjolen færdig til tiden! I lørdags skulle min barndomsveninde giftes, og jeg skulle være hendes forlover. Det krævede selvfølgelig en kjole. Det skulle være et havebryllup, og vejret så længe ud til at ville drille. Så jeg måtte også sy en matchende jakke – som så heldigvis ikke blev nødvendig før langt ud på aftenen, da det jo endte med at blive fantastisk vejr. Tøjet blev færdig torsdag. Fredag skulle vi rejse. Jeg har haft planer om denne kjole siden januar, så det er altså lidt pinligt, at jeg måtte stresse sådan i sidste øjeblik. Men pyt, resultatet blev intet mindre end fantastisk! Jeg fik vildt mange komplimenter over kjolen, det var virkelig vildt!

Kjolemønsteret er det fantastiske Simplicity 2591, som jeg altså bare elsker. Jakkemønsteret er herfra. Jeg har ikke tidligere købt mønstre derfra. Det var et okay mønster, men der følger ikke vejledning med, så det er bestemt ikke for nybegyndere. Jeg ændrede dog lidt på mønstret, og lavede foer i stedet for belægninger.

Stoffet er super smukt, blødt og lækkert. Det hedder “Ruta” og er designet af Lotta Jansdotter. Jeg har foret jakken og lommen med gult, tyndt bomuld, da jeg skulle have gule sko på til brylluppet. Desuden fik kjolen lige en gul knap i nakken i samme stof, som en ekstra detalje. Og så havde jeg gul silkeunderkjole på. Tal lige om farvekoordinering!


8 Responses to Kjolen!!!!!

  1. Hvor er den altså flot- både model og stof – utroligt at du “lige” får tid til at sy 3 kjoler på et par uger 🙂

    Fortsat god sommer!

  2. Maja says:

    Hvor er det bare et smukt sæt. Har ledt længe efter det mønster – vil du evt sælge en kopi el tegne det af og sælge 🙂 ku være fantastisk at få fingre i …. Mange sommerhilsner Maja Ellegaard – majaellegaard@hotmail.com

  3. Hold nu k…, hvor ser du godt ud, og den kjole – WAUW!
    Tak for linket, til jakken, det er da vildt så mange fine mønstre man kan finde der 🙂
    Kh Lena

  4. For f… hvor er du bare smuk i den kjole! Både model og stof er helt fantastiske! Jeg er vildt imponeret 🙂

    • Judith says:

      TUSIND, TUSIND TAK. De søde ord varmer. Især lige nu, hvor jeg sidder i joggingtøj og er ved at putte børn, og slet ikke føler mig særlig smuk 😉

  5. Anja says:

    Altså hvor er det flot!!!!! Har selv været på jagt efter kjole mønsteret rigtig længe, hvor fandt du dit????? Er sååå misundelig:-)

  6. Øv, leder stadig efter mønsteret men det er som SUNKET i jorden. Den er simpelthen perfekt den der 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *