Jobstart og kronisk træthed

Det er længe siden, at jeg har fået skrevet noget på bloggen. Jeg startede på job i sidste uge, og har bare været fuldstændig smadret lige siden.

Jeg har fået et barselsvikariat som personalekonsulent i en kommunes Organisations- og Personaleafdeling. Det er så fedt, at de har tilbudt mig den stilling, da jeg jo absolut ingen erfaring har med noget som helst af det, som jeg skal sidde med. Og det er bestemt noget af en mundfuld at starte i et fuldtidsjob efter at have gået hjemme i så lang tid. Det er jo trods alt 2 1/2 år siden, at jeg blev færdig med studiet.

Jeg har simpelthen bare været så træt, når jeg er kommet hjem, og har bare ventet på at kunne gå i seng. Og så er jeg kravlet under dynen, så snart Kaja er faldet i søvn. Specielt sidste uge var slem. Der havde jeg lige én uge sammen med hende, som nu er gået på barsel. Hun er den eneste i kommunen, som sidder med de opgaver, som jeg nu har overtaget. Der er derfor ingen andre, som kan hjælpe mig med, hvordan opgaverne skal løses, og vi måtte derfor igennem alle opgaverne i den korte tid, vi havde sammen. Stillingen er sådan en underlig “alt-mulig”-stilling, hvor mange ting, som ikke passer ind andre steder, havner, så der var meget info, som hun skulle have givet videre til mig. Desuden er de fleste opgaver nogle, som jeg har det overordnede ansvar for, eller som jeg sidder som projektkoordinator for, så det er jo vigtigt, at jeg har styr på det.

Vi kom vist igennem det meste, men puha, hvor var jeg også bare overvældet. Når jeg kom hjem kunne jeg faktisk slet ikke huske, hvad det egentlig er, jeg skal arbejde med. I denne uge går det lidt bedre. Jeg har heldigvis ok tid til at sidde og nørkle med opgaverne, så jeg får dem under huden. Normalt er der konstant telefonopkald eller mails med opgaver eller spørgsmål, men pga. sommerferie kommer der heldigvis ikke så mange. Så nu er jeg ved at få et overblik over, hvad det egentlig er, at jeg skal arbejde med.

Jeg har bl.a. ansvaret for de kommunalt ansattes personalegoder, og skal derfor sørge for kontakten til de eksterne virksomheder, som vi har indover. Jeg skal også opdatere intranettet vedr. personalegoder og sørge for at informere forvaltningschefer og ledere, hvis der sker nogle ændringer. Under personalegoder hører også beskatning af disse. Her skal jeg sikre mig, at den rigtige information er tilgængelig på intranettet, og at der bliver taget nogle stikprøver, f.eks. i forbindelse med multimediebeskatning. Jeg skal koordinere sager fra arbejdstilsynet, og sikre, at informationerne frem og tilbage når frem til de rette personer. Jeg er ansvarlig for kommunens løntilskudsjobs. Kommunen skal stille et vist antal stillinger til rådighed (efter aftale m. staten), og jeg skal sikre, at det bliver opfyldt, og at jobcenteret hele tiden har et opdateret overblik over antallet af ledige løntilskudsstillinger. Desuden skal jeg samtidig sikre, at budgettet ikke bliver overskredet, og at lederne i de forskellige afdelinger/institutioner ved, hvad de skal gøre, når de får en løntilskudsmedarbejder. Vedr. løntilskud skal jeg også udarbejde forslag til næste års plan for, hvor mange løntilskudsstillinger de forskellige forvaltninger skal have.

Jeg er også koordinator på kommunens nye e-rekrutteringssystem, hvor jeg sidder som bindeled mellem kommunens “full-users” og den eksterne udbyder, som vi benytter. Og her er der en del udfordringer, da det er et nyt system. Desuden er jeg ansvarlig for opfølgning på den trivselsundersøgelse, som blev lavet sidste år. Her skal jeg lave en del statistikker og sikre, at der bliver fulgt op på undersøgelsen med diverse tiltag i de forskellige forvaltninger. Sammen med en anden skal jeg være med til at få styr på et nyt fraværs-system, så jeg kan trække en masse statistikker og lave nogle analyser på den baggrund. Jeg skal også stå for nogle EU-udbud. Og så er der en hel masse andre opgaver, som jeg ikke kan komme i tanker om lige nu!

Som I kan se, så er der rigeligt at gå i gang med, og mange forskellige opgaver. Ikke mindst fordi jeg er helt uerfaren, og først lige skal finde ud af, hvordan en kommunalforvaltning egentlig fungerer. Samtidig sidder jeg med administrator-rettigheder til de vildt mange it-systemer, som jeg har ansvaret for at implementere. Og det er lidt af en prøvelse at skulle lære så mange systemer at kende på én gang oven i de alm administrationssystemer, som jeg jo også skal lære at bruge. Men jeg har nogle vildt søde kolleger og en rigtig sød chef, som gerne vil hjælpe, hvis jeg har problemer. Mange af kollegerne har desuden været der rigtig længe, og de ved, hvem der sidder med hvad rundt omkring i kommunen. Det er en meget stor hjælp, da jeg jo skal have kontakt med medarbejdere overalt i kommunen. Det er et dejligt sted at være med en god stemning på kontoret, selvom alle har meget travlt (hm, det har helt ødelagt mine fordomme om offentlige forvaltninger). Og så er det helt fantastisk, at de har så stor tiltro til, at jeg nok skal finde ud af det, samtidig med, at de godt ved, at det vil tage tid, før jeg er helt inde i opgaverne og arbejdsgangene. Det er en fantastisk mulighed for mig, og det er guld værd for mit cv, at jeg har så mange forskellige opgaver og så meget ansvar.

Det jeg egentlig synes er hårdest, er ikke de mange forskellige opgaver. Som humanist er jeg jo vant til at skulle have overblik over mange komplekse problemstillinger på én gang, og det er jeg egentlig ret hurtigt kommet ind i igen. Det hårdeste er faktisk, at jeg ikke længere selv kan planlægge min dag efter, hvad jeg har lyst til. Jeg har jo gået hjemme længe, og har virkelig nydt den megen “frihed”, hvor jeg har kunne bruge tiden, som jeg havde lyst eller overskud. Samtidig har jeg jo et stort behov for alene-tid, hvor jeg har ro til at samle mine tanker. Alene-tid har jeg jo slet ikke nu, og det kan jeg godt mærke, at jeg savner rigtig meget. Nu sker der jo noget omkring mig hele tiden, og når jeg har fri, så skal Kaja hentes, der skal laves mad etc. Når jeg får mere overskud igen, så er alene-tid virkelig noget, som jeg skal prioritere. Det er simpelthen en nødvendighed for mig, ellers kan jeg ikke fungere optimalt. Heldigvis har jeg mit eget kontor, og det ligger, så der ikke hele tiden går nogen forbi på gangen. Det er guld værd, for det giver mig noget ro. Delekontorer eller storkontorer kan jeg slet ikke arbejde i. Da jeg arbejdede hos Udlændingeservice sad jeg i et delekontor ca. halvdelen af min tid der. Og det fungerede bare slet ikke. Jeg kan ikke lukke de andre personeres lyde og bevægelser ude, og var derfor konstant forstyrret. Det at jeg har mit eget kontor gør, at jeg har mulighed for at koncentrere mig og betyder, at jeg trods alt har en slags alene-tid.

Når jeg ikke længere er så træt, så kommer der lidt mere gang i bloggen igen. Jeg har ikke lige overskud til at få skrevet så meget, og får heller ikke syet noget, som jeg kan vise frem. Men selvom der er meget stille på bloggen, så har jeg det godt, og synes faktisk, at det er et rigtig spændende job, selvom det vist er lidt “over mit niveau”. Jeg skal bare have vænnet mig til, at “tid” ikke er noget, som der er så meget af længere ;o)


2 Responses to Jobstart og kronisk træthed

  1. Millelouise says:

    Det er hårdt at komme i gang – men det er vigtig at huske, at man også selv skal leve – selvom der er travlt og minus tid – men hvis man kun opfylder det man skal for man ikke ladet op – så kan husk dig selv.
    Millelousie

  2. Judith says:

    Tusind tak for kommentaren. Du har fuldstændig ret. Det er super vigtigt at jeg også selv får noget “næring” og ikke bare bliver drænet. Men lige nu står den mest på job eller søvn, men i weekenden skal der prioriteres “mig”-tid!!! Dvs måske lidt syning. Uh, det kunne være skønt :o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *