Fantastiske horn i en fart.


Disse horn er efterhånden en klassiker her i huset. Jeg bager nemlig ugentligt en stor portion til fryseren. De bliver brugt til morgenmad i weekenden, og så har jeg altid et par stykker med på job. Jeg når nemlig aldrig at spise morgenmad inden Iben og jeg skal være ude af døren kl 6:45. Jeg putter 2 stk i en madkasse om morgenen, og det passer så fint med at de er tøet op, når jeg er ankommet på job. Og de er lækre og sprøde, selvom de har været en tur i fryseren.
Flere har efterspurgt opskriften. Den findes her. Til hornene på billedet har jeg brugt hvedemel, grahamsmel og havregryn. Jeg varierer dem som regel med hvad jeg lige har liggende. Efter sigende skulle dejen også være god til pølsehorn, pizzasnegle, kanelsnegle osv. Det må også prøves en dag. 
Det fantastiske ved denne dej er, at den ikke skal hæve. Det går altså lynhurtigt at bage hornene. Her i huset går det også lynhurtigt at rulle dejen til horn. De får altså et meget “rustikt” look, men det er jo bare en del af charmen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *