Et fantastisk legetelt – og tak!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg har syet to legetelte/huler til Ibens vuggestue. De ønskede sig nemlig et par huler af stof, som kunne lægges hen over et bord. De var rimeligt simple at sy, men det var virkelig tidskrævende med alle de applikationer, jeg valgte at lave. Jeg havde egentlig tænkt, at jeg ville lave en hule til herhjemme også, men det kommer ikke til at blive foreløbig…

Iben har i den grad godkendt hulerne. Hun fik lov at lege derinde, mens jeg tog billeder. Hulerne er dog ikke taget i brug i vuggestuen endnu, da de ikke er ret meget inde for tiden. Så de ligger og venter på en regnvejrsdag. Men jeg er sikker på, at de nok skal vække vild jubel!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Tusind tak til mine nye læsere her på min nye blog – både jer, der er fulgt med fra den gamle, og til jer, der er helt nye. Det er dejligt, at der er nogle, som vil læse med og måske lade sig inspirere. Tak!


4 Responses to Et fantastisk legetelt – og tak!

  1. Anja Laursen says:

    Hvor er det bare et fint legetelt!!!!
    Har du brugt noget mønster du vil dele????
    Mange solhilsner
    Anja

    • Judith says:

      Hejsa
      Tusind tak!
      Jeg har ikke noget mønster. Jeg har bare målt bordet, og har så klippet stof, så det passer. Husk at lægge lidt ekstra cm til, så især “taget” ikke bliver for lille! Har syet de 5 dele sammen, og så har jeg klippet vinduer og døre, og har kantet dem med kantebånd. Både døre og vinduer blev runde for nemheds skyld. Og tilsidst har jeg lavet forskellige applikationer på de forskellige flader. Man kan selvfølgelig undlade applikationer eller f.eks. lave teltet i mønstret stof i stedet for ensfarvet som her. God fornøjelse med det, hvis du giver dig i kast med det. Det er forholdsvis let, omend meget tidskrævende med applikationerne.
      Kh Judith

  2. Lilly says:

    Hold nu lige ferie, hvor er de bare kanon, Judith! Sikke en fantastisk idé og sikke et flot resultat! Seriøst – respekt herfra! :-)))))

    • Judith says:

      Ej tusind tak. Ih altså, du skriver altid de sødeste kommentarer. De varmer altid så meget og gør det skønt at vise mine ting frem. Tak for det!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *