Endnu en kjole…

Jeg nåede endnu en kjole i weekenden. Stoffet har ligget klippet og klar på sybordet i et stykke tid. Det var oprindeligt min plan, at dette skulle være årets julekjole til Kaja, meeeeen så ombestemte jeg mig. Men derfor skulle den da syes op alligevel! Det var virkelig en udfordring, for jeg er endnu ikke en haj til det der med jersey og ribrouleau. Men jeg øver mig (og ønsker mig en coverlocker!).
Der er klart plads til forbedringer. F.eks. flaner nederste ribrouleau. Men jeg er nu blevet fint tilfreds alligevel. Mønsteret er fra s. 30 i den helt fantastiske norske sybog Heilt Spesiell og Jubel, som min dejlige veninde Lise var så sød at tage med til mig fra Norge. Tak! Bogen er spækket med jersey-mønstre, så der er helt klart noget at øve på. 

Stoffet er rød jersey (af ukendt oprindelse) samt jersey med blomster og turkis rib, begge dele fra Funkjogging.


2 Responses to Endnu en kjole…

  1. Binemor says:

    Hvor er den bare super super sød Judith!!!
    Hvis den var i min størrelse ville jeg gerne gå med den 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *