En frugtpose

DSCI0037

 

Onsdag i sidste uge startede Iben i børnehave. Det kræver en frugtpose til den frugt, hun skal have med til formiddags-maden.

Derfor kom denne fine pose gennem maskinerne aftenen før. Ih, hvor var det skønt at få startet symaskinerne op igen. Det er flere måneder siden, at jeg har fået syet noget som helst. Siden har jeg faktisk syet en del tøj til Iben – jeg holder nemlig ferie, så Iben kan blive indkørt stille og roligt i børnehaven. Det betyder, at jeg kan sy en smule i de timer, hvor hun er afsted (når jeg da ikke lige ordner praktiske ting eller arbejder). Skønt at få lidt stof i hænderne igen!

På billedet ses også mit nye symærke. Jeg har købt symærker med bloggens navn hos Mitnamnband.se, og jeg synes, at de er blevet rigtig fine.


One Response to En frugtpose

  1. Lilly says:

    STOR dag for en STOR pige 🙂 Håber det er gået nemt og gnidningsfrit – dejligt at du har mulighed for at holde ferie under indkøringen. Det er godt med et ‘sikkerhedsnet’ – og herligt at du også kan få syet lidt igen.

    Meget fin frugtpose og jeg er vild med dit nye symærke – jeg tror, jeg skal have tjekket det svenske website ud!

    KH Lilly

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *