Category Archives: Uden kategori

Barselsgave

DSCI0235 - Kopi DSCI0232 - Kopi DSCI0231 - KopiDSCI0225 - Kopi DSCI0224 - Kopi

I juni var jeg så heldig at blive faster. Den lille guldklump skulle selvfølgelig begaves! Det blev til to sæt tøj (mønstre fra Heilt Spesiell og Jubel, stof fra Malika-Rosa), og en krammekanin. Mønster til kaninen er fra Smilerynker, stof fra lageret og de andre materialer købt hos Solspejlet.
Vi har for nyligt været til guldklumpens barnedåb, hvor jeg havde den store ære at være fadder. Jeg blev først færdig med gaven i sidste øjeblik, og glemte i farten at få taget et billede af dem hjemmelavede gave.


Lilla blomster

DSCI0069

 

Dette skønne sæt er syet efter samme mønstre som de to foregående. Denne gang i ensfarvet og blomstret jersey fra Malika Rosa. Det er så sjovt at se, hvordan de enkelte sæt er så forskellige pga. forskelligt stofvalg, selvom der er brugt samme snitmønstre til dem. Dette sæt er klart min favorit!


Min blog har været hacket

Min blog har været lukket ned på det sidste, da siden var blevet hacket. I tiden op til modtog jeg enorme mængder af spam-kommentarer, som jeg alle rapporterede som spam og slettede. Men på en eller anden måde er det lykkedes at hacke min blog alligevel. Tænk sig at nogen gider at hacke en så lille blog som min.

Jeg modtog i sidste uge en mail fra min webhost (UnoEuro), at de havde spærret min blog, da den var begyndt at sende tusindvis af spammails ud. Så hvis nogle af jer har modtaget spam-mails fra mig, så beklager jeg meget.

For at få bloggen op at køre igen, måtte bloggen genskabes, som den så ud før hackningen. Det betyder, at de seneste indlæg er forsvundet, så dem må jeg genskabe i nærmeste fremtid. Lige nu har jeg travlt med at sikre bloggen med forskellige sikkerhedssystemer.

Da jeg fik genskabt bloggen, som den var før hackerangrebet, så kunne jeg ikke længere logge ind med mit normale log-in. Det skyldtes, at hackerne har ændret kodeordet. Heldigvis var min tilknyttede mail ikke ændret, så jeg kunne få tilsendt en mail, som nulstillede kodeordet.

Heldigvis hjalp min webhost med at genskabe bloggen, så det har ikke været så svært.

Hvis du er interesseret i at vide mere om, hvordan du sikrer din wordpress-blog mod hacker-angreb, så kan du se mere her.


Smuk, smuk sommerkjole

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Den sidste kjole i bunken af kjoler til Kajas fødselsdagsgave er denne smuksak. Mønster er Ottobre 3/11 (en kombi af #26 og #28). Jeg har dog lavet en række ændringer, som er stærkt inspireret af “Look no Five” fra Five and Ten Designs. Jeg har udskåret en kvart cirkel i hver af overdels-mønsterdelene. Og så har jeg inddelt skørtet, så det kom til at passe. Det var lidt bøvlet og tidskrævende at sy, men jeg synes at resultatet er det hele værd. Det lyseblå stof har jeg købt for læææænge siden hos Stof2000. Det pink stof er vistnok købt hos Stof og Stuff.


Kastanjer

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

De sidste par weekender er der blevet lavet ting og sager med kastanjer herhjemme. Det er altså bare så hyggeligt! Der er blevet produceret klassiske edderkoppespind, temmelig alternative fluer (?!) og blevet bygget flere forskellige slags dyr. Det sjoveste dyr, Kaja og jeg fik lavet, var denne slange.

Da Iben så den, blev hun desværre fuldstændig rædselslagen. Hun er ellers en lille vildbasse, der normalt ikke er bange for noget, så vi blev noget chokerede, da hun skreg højt og løb væk, da hun fik øje på den. Det er åbenbart øjnene hun slet ikke klare. Tænk sig, at sådan en kastanje-slange kan være så skræmmende.


Dejlig, rummelig taske

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Når man har små børn, så slæber man – i hvert fald jeg – altid rundt på alt muligt i tasken. Jeg har derfor brug for en forholdsvis rummelig taske. Samtidig skal tasken kunne bæres på skrå over kroppen, så jeg kan have begge hænder fri til at holde i hånden, bære vuggestue-/børnehave-tasker i den anden hånd osv.  Da den taske, jeg normalt bruger, efterhånden var så slidt, at den nærmest var pinlig at bære rundt på, så syede jeg fornyligt en ny. Faktisk har stoffet ligget klippet og klar i evigheder, men der var altid liiiiige noget, som var vigtigere at sy. Men nu har jeg endelig fået det gjort.

Mønsteret til tasken er hjemmegjort, og stof er fra Stof2000. Tasken har en lille inderlomme til nøgler, telefon og hvad der ellers ender med at havne deri….


Et prinsesse-tema – sponsoreret indlæg.

Da Kaja havde fødselsdag i januar måned, havde hun pigerne fra børnehaven på fødselsdagsbesøg. I den anledning ville hun meget gerne have prinsesse-tema. Jeg nøjedes dog med at købe nogle servietter med Disney Prinsesser på og pyntede derudover med en masse lyserødt dims. Jeg havde faktisk tidligere tænkt på at lave et ordentligt prinsessetema, men endte med at være lidt sent ude i forhold til at få det hele indkøbt.

Hvis jeg havde været i lidt bedre tid, så havde jeg nok købt ind til prinsesse-tema hos The Fairytale Company. For nøj, hvor har de nogle fine ting og sager til at lave den helt rigtige tema-fest til børnefødselsdagene med. Og så er der vildt mange forskellige temaer at vælge i mellem.

Se f.eks. dette tema med Disney Prinsesser. Jeg er helt sikker på, at Kaja ville have elsket kagefadet med prinsesser til de muffins, vi serverede.

Også et Dora the Explorer-tema ville have været enormt populært hos Kaja. Og så ville det måske have været knapt så lyserødt og Disney-agtigt – hvilket jeg ville have været glad for.
Heldigt at jeg har næsten et helt år til at tænke over, hvilket tema, det skal være næste gang, for der er virkelig mange gode at vælge i mellem. Også nogle, som ikke er bygget op over “kendte” figurer. Men nu er tippet i hvert fald givet videre, hvis andre i blogland skal holde børnefødselsdag med tema i nær fremtid.
Dette er et sponsoreret indlæg, som jeg har modtaget noget for at skrive. Indlægget er dog stadig et udtryk for min egen personlige holdning!


Jeg har støttet Mødrehjælpen og vundet fede præmier

I december har Britta med God Julekarma kørt en indsamling til fordel for Mødrehjælpen. Hvis man donerede et beløb fik man lodder til konkurrencen, hvor præmierne var doneret fra forskellige bloggere.  Jeg donerede et beløb og skrev mit antal lodder under de præmier, hvor jeg ville deltage i lodtrækningen.

I går blev vinderne udtrukket, og jeg var så heldig at vinde hele tre præmier!

Pusling, suttesnor og bidering fra Hønsering og Æblekind

Baggy bukser i str 80 fra Mig & Vigga,

Plakat fra Going Danish.

Ih, hvor jeg glæder mig til de fiiiiiine præmier dukker op. Tusind tak for et super initiativ til alle bidragsydere!!!!


Fantastiske horn i en fart.


Disse horn er efterhånden en klassiker her i huset. Jeg bager nemlig ugentligt en stor portion til fryseren. De bliver brugt til morgenmad i weekenden, og så har jeg altid et par stykker med på job. Jeg når nemlig aldrig at spise morgenmad inden Iben og jeg skal være ude af døren kl 6:45. Jeg putter 2 stk i en madkasse om morgenen, og det passer så fint med at de er tøet op, når jeg er ankommet på job. Og de er lækre og sprøde, selvom de har været en tur i fryseren.
Flere har efterspurgt opskriften. Den findes her. Til hornene på billedet har jeg brugt hvedemel, grahamsmel og havregryn. Jeg varierer dem som regel med hvad jeg lige har liggende. Efter sigende skulle dejen også være god til pølsehorn, pizzasnegle, kanelsnegle osv. Det må også prøves en dag. 
Det fantastiske ved denne dej er, at den ikke skal hæve. Det går altså lynhurtigt at bage hornene. Her i huset går det også lynhurtigt at rulle dejen til horn. De får altså et meget “rustikt” look, men det er jo bare en del af charmen!

Stockholm og chokolade

I løbet af sommeren kørte Marabou en konkurrence, hvor der var gemt en række guldbilletter i deres pakker med chokoladeplader. Hvis man fandt sådan en, vandt man en weekendtur til Stockholm inkl et besøg på Marabous chokoladefabrik uden for byen. 

Sådan en billet var vi så heldige at finde! Så i weekenden var Kasper og jeg i Stockholm. Vi mødtes lørdag morgen i Kastrup lufthavn med de andre vindere samt en repræsentant fra Marabou. Der fik vi vores billetter – og selvfølgelig noget chokolade – og fløj så til Stockholm. 
Da vi ankom blev vi hentet af en bus pg kørt til fabrikken. Der blev vi bla modtaget af et symfoniorkester. Eftermiddagen bestod af en “chokolade-skole”, hvor vi lærte en masse om Marabou og chokoladefremstilling, rundvisning i produktionen, middag, en masse sjove konkurrencer, hvor præmierne selvfølgelig var chokolade, en flot koncert, lav-selv-chokolade og selvfølgelig alt det chokolade vi kunne spise. 
Ved 20-tiden blev vi kørt til et lækkert hotel midt i Stockholm, og derefter stod den på “fri leg” resten af weekenden. Vi fik set lidt af byen, nød at få lidt kæreste-tid og hyggede os hent vildt. Søndag eftermiddag blev vi kørt til lufthavnen, og kunne vende hjem til vores skønne piger, som heldigvis også havde haft en dejlig weekend!

Vores “hjemmekomponerede ” chokoladeplader.

Denne lille chokolade-bunke fik vi med hjem!