Category Archives: Syning

Knald på farverne

DSCI0068

Endnu et sæt efter samme mønstre som her. Her er der bare langt mere knald på farverne. Det skønne jersey med skyer er købt for længe siden hos Funkjogging, mens den røde jersey med prikker er købt hos Malika Rosa. Det er så fint et sæt til hende.


En grå kjole

DSCI0065

Et lille sæt tøj til frække Iben. Kjolemønster er fra Ottobre 1/15 og leggins-mønster er fra Ottobre 6/14. Faktisk præcis som sættene her. Stoffet er købt i januar på udsalg i Stof og Stil. Mener at jeg gav noget i retning af 30 kr. pr. m., så det har været et ret billigt sæt. Kvaliteten er nok heller ikke den bedste, men nu giver jeg det et forsøg.


En frugtpose

DSCI0037

 

Onsdag i sidste uge startede Iben i børnehave. Det kræver en frugtpose til den frugt, hun skal have med til formiddags-maden.

Derfor kom denne fine pose gennem maskinerne aftenen før. Ih, hvor var det skønt at få startet symaskinerne op igen. Det er flere måneder siden, at jeg har fået syet noget som helst. Siden har jeg faktisk syet en del tøj til Iben – jeg holder nemlig ferie, så Iben kan blive indkørt stille og roligt i børnehaven. Det betyder, at jeg kan sy en smule i de timer, hvor hun er afsted (når jeg da ikke lige ordner praktiske ting eller arbejder). Skønt at få lidt stof i hænderne igen!

På billedet ses også mit nye symærke. Jeg har købt symærker med bloggens navn hos Mitnamnband.se, og jeg synes, at de er blevet rigtig fine.


Hvaler og striber

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Pigerne har hver fået et sæt bestående af kjole (mønster: Ottobre 1/15) og leggins (mønster: Ottobre 6/14). Alt stoffet er syet af det lækreste GOTS-certificerede jersey fra Nosh købt hos Funkjogging. Stoffet er lidt peberet i pris, men det er det hele værd i blødhed, vaske-kvalitet og lækkerhe. Pigerne er helt vilde med deres sæt, og jeg har faktisk også syet endnu en kjole til Iben af resterne af stoffet. Den viser jeg en anden gang.


Smækbukser

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

For noget tid siden ryddede jeg lidt op i mine symønstre, og frem dukkede dette mønster fra Minikrea. Jeg indså, at det er ved at være sidste udkald for at sy smækbukser til bettefisen, da vi så småt er gået i gang med arbejde på at smide bleen. Og når det sker, så er det ikke ret praktisk med bukser, som ikke kan komme af i en fart. Og når hun inden længe starter i børnehave og de næste par år frem duer det ikke med bukser, som hun ikke selv kan tage af og på.

Jeg skyndte mig derfor at sy et par bukser til hende. Jeg lavede dem helt enkle i en marineblå babyfløjl og med stofbetrukne knapper. Bukserne er SÅ søde på hende, men den meget bestemte lille dame nægter at have dem på, da hun ikke selv kan finde ud af at tage dem af og på. Så nu bliver det spændende, om hun kommer til at bruge dem mere end den ene gang, hvor jeg gav hende bukserne på under stor protest. Ifølge pædagogerne i vuggestuen havde hun skældt ud på bukserne hele dagen, og det første hun sagde, da jeg hentede hende, var, at hun ville have bukserne af. Det er altså nogle viljestærke piger med helt egen mening om alt vi har os.


Mere simplicity 1366

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Et af mine absolutte favoritmønstre til mig selv er Simplicity 1366. Og nu har jeg fået syet to mere bluser af det mønster. Bluserne sidder simpelthen så godt. Løse og behagelige, men ret fikse sammen med en stram nederdel  (eller bukser, men jeg går sjældent i andet end kjole eller nederdel). Den stribede bluse er syet i noget stof fra lageret, som jeg ikke lige kan huske, hvor jeg har købt. Den blå/lilla-mønstrede er syet i det skøøøøøønneste viscose fra Stofdepotet. Arhmen, det er sjældent jeg får fat i så lækkert stof. Det er tyndt, blødt, holder farven og krøller ikke ret meget. Og så er det trykt i de smukkeste farver. Den bluse er allerede en favorit herhjemme.


En solgul nederdel

OLYMPUS DIGITAL CAMERAKaja-februar2015

 

Sidste weekend syede jeg denne nederdel til Kaja. Hun har flere gange talt om en gul nederdel, som kunne bruges sammen med denne top. Det blev så til denne nederdel. Stof er en rest fra Stof og Stil, og jeg har brugt denne DIY  fra Trine (GroovyMama) som fremgangsmåde (dog uden lommerne).  En anden gang vil jeg nok lave skørtet lidt smallere øverst, så skørtet ligesom kommer til at falde lidt pænere. Men en nem og hurtig nederdel er det.


En mintgrøn kjole

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

I weekenden fik jeg endelig syet denne kjole til mig selv. Stoffet har ligget klippet længe, men projektet er hele tiden blevet udskudt pga. travlhed, sygdom og diverse andre syprojekter. Men NU skulle det være.

I december var jeg på sykursus hos skønne Signe fra Skaberlyst. På kurset fik jeg lavet et kjole-grundmønster og et jakke-grundmønster, som sidder som støbt på mig. Kjole-grundmønsteret har jeg siden arbejdet lidt videre med. Et grundmønster i sig selv duer jo ikke rigtig til at sy en brugbar kjole af, men kan bruges på at arbejde videre med, med forskellige designændringer. Efter alle prøveopsyningerne er jeg bl.a. kommet frem til denne model, som er en kjole med prinsessesnit, lidt bådhals og med stort skørt. Og den sidder simpelthen perfekt!

Nu skal modellen videreudvikles. Har alle mulige forskellige kjoler i hovedet. Både med og uden ærmer. Med forskellige skørter. Med forskellige udskæringer. Og med kraver, foer, knapper og andet spændende. Og selvfølgelig i en masse forskellige farver og mønstre. So many plans – so little time….

Det fine stof har jeg for flere år siden købt på udsalg. Det er noget amerikansk designerbomuld. Jeg har det samme stof liggende i en hindbærrød udgave, som jeg også har planer om at sy en kjole til mig selv i.

Se i øvrigt bort fra de rodede billeder. Jeg valgte at bruge søndagen på at sy og nyde det forårsagtige vejr i stedet for at rydde op. Ren nydelse.

 

 


En blød kanin…

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

I går blev min lille, dejlige nevø døbt. Og han skulle da have en hjemmegjort gave!

Det blev til en kanin-dukke, som han rigtig kan putte med. Jeg er selv super glad for resultatet, og der skal klart laves flere, selvom sådan en dukke er forholdsvis tidskrævende at lave. Dukken er fyldt med uld, og den er bare så blød og lækker.

Mønster er fra Smilerynker og de fleste materialer er købt hos Solspejlet. Velour er fra Malika-Rosa, og det fine bomuld i ører og krave er fra lageret – jeg har haft det liggende i evigheder, og kan faktisk ikke huske, hvor jeg har det fra.

Jeg håber, at lille Lasse bliver rigtig glad for den fine kanin.


Smuk, smuk sommerkjole

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Den sidste kjole i bunken af kjoler til Kajas fødselsdagsgave er denne smuksak. Mønster er Ottobre 3/11 (en kombi af #26 og #28). Jeg har dog lavet en række ændringer, som er stærkt inspireret af “Look no Five” fra Five and Ten Designs. Jeg har udskåret en kvart cirkel i hver af overdels-mønsterdelene. Og så har jeg inddelt skørtet, så det kom til at passe. Det var lidt bøvlet og tidskrævende at sy, men jeg synes at resultatet er det hele værd. Det lyseblå stof har jeg købt for læææænge siden hos Stof2000. Det pink stof er vistnok købt hos Stof og Stuff.