Category Archives: Perleplader

Perleplader

I weekenden hyggede Kaja og jeg os med at lave perleplader. Det var dog klart Kaja, der fik produceret mest, da jeg gik lidt til og fra. Iben var nemlig i spilop-humør.
Jeg har lavet de to ugler og resten har Kaja lavet. Den lille ugle er lavet med de helt små Hama-perler. Uh, det kræver godt nok koncentration. Men synes at den er blevet så sød, at jeg da vist skal have lavet lidt flere. De vil være ret søde som ophæng på et par forårsgrene. Jeg har købt et sæt med plade, perler og “mønster” i Søstrene Grene. 
Kaja laver ofte perleplader, og hun er ret god til både selv at finde på og at kigge efter billeder i en “perleplade-bog”.