Category Archives: Ottobre

Hjemmesyede julegaver

DSCI0281 DSCI0279 DSCI0275

Jeg nåede heldigvis nogle hjemmesyede julegaver i år. Jeg fik dog desværre ikke taget billeder af ret mange af dem. Faktisk fik jeg kun taget billeder af disse gaver. Det er ikke så nemt at tage billeder, når der hele tiden er så mørkt.

De to øverste er et krokodille-kostume. Jeg lavede en hue efter dette gratis mønster fra Ottobre. Stof er jersey fra Malika-Rosa. Krokodille-halen er lavet efter dette mønster. Stof er lagenlærred.

Prinsesse-kjolen er syet efter et mønster fra et gammelt “Alt om Håndarbejde”-fastelavnshæfte. Stoffet er lagenlærred, tyl og blonder.

Så kan de små poder rigtig komme til at lege udklædning.

 


Lækkert sweat-sæt

DSCI0256[1] DSCI0262[1]

For noget tid siden syede jeg dette sæt til Kaja. Hun er pludselig blevet en buksepige, så nu skal der lidt bukser til. Jeg er blevet ret tilfreds med både bukser og bluse, så det er klart nogle mønstre, som skal genbruges.

Buksemønsteret er Mini Hudson Pants, som jeg længe har set rundt omkring på blogs. Og nu skulle de prøves. De er blevet rigtig gode, men næste gang tror jeg, at jeg vil lave dem lidt smallere.

Blusemønsteret er fra Ottobre 6/14 #24. Et super godt sweatshirt-mønster, hvor blusen er lidt længere bagpå end foran. Kilen foran er en rigtig lækker detalje.

Stof til begge dele er isoli fra Stofdepotet – her og her. Ribkanter er i den skønneste koral-neon, som er meget svær at fange på billeder. Jeg mener at have købt det hos Malika-Rosa.

Jeg får stadig syet en smule engang i mellem, men desværre ikke så ofte, som jeg gerne vil. På det sidste er det hovedsageligt julegaver, jeg har været i gang med, så de kan ikke vises frem før efter jul.


DSCI0255 - Kopi DSCI0252 - Kopi DSCI0250 - Kopi DSCI0249 - Kopi DSCI0246 - Kopi DSCI0244 - Kopi

Da Kaja så jersey-stoffet med heste, som jeg brugte til at sy en bluse til Iben, så ville hun absolut have en kjole i samme stof. Og da jeg havde rigeligt af stoffet, så fik hun da lige sådan en. At få pigerne til at stå stille længe nok til at tage et par billeder af dem tog næsten længere tid end at sy kjolen…

Mønster til kjolen er fra Ottobre (jeg husker desværre ikke hvilket blad), og jerseyen er købt hos Malika-Rosa.


Lego tøj til Lego-elskeren

DSCI0090

 

Iben ELSKER at lege med Lego. Hun bygger, leger med figurerne og kan i det hele taget bruge timer på at lege med det. Kaja elsker også Lego, og både vores stue og deres fælles værelse flyder med Lego overalt.

Da jeg så dette stof hos Malika-Rosa måtte jeg bare købe det. Sidste weekend kom det gennem maskinerne, og Iben er nu den meget lykkelige ejer af Lego-tøj! Mønster er det samme som de seneste kreationer, nemlig kjolemønster fra Ottobre 1/15 og legginsmønster fra Ottobre 6/14. Det ensfarvede jersey er også fra Malika-Rosa, mens ribkanterne er lavet af rib fra Funkjogging.


Lilla blomster

DSCI0069

 

Dette skønne sæt er syet efter samme mønstre som de to foregående. Denne gang i ensfarvet og blomstret jersey fra Malika Rosa. Det er så sjovt at se, hvordan de enkelte sæt er så forskellige pga. forskelligt stofvalg, selvom der er brugt samme snitmønstre til dem. Dette sæt er klart min favorit!


Knald på farverne

DSCI0068

Endnu et sæt efter samme mønstre som her. Her er der bare langt mere knald på farverne. Det skønne jersey med skyer er købt for længe siden hos Funkjogging, mens den røde jersey med prikker er købt hos Malika Rosa. Det er så fint et sæt til hende.


En grå kjole

DSCI0065

Et lille sæt tøj til frække Iben. Kjolemønster er fra Ottobre 1/15 og leggins-mønster er fra Ottobre 6/14. Faktisk præcis som sættene her. Stoffet er købt i januar på udsalg i Stof og Stil. Mener at jeg gav noget i retning af 30 kr. pr. m., så det har været et ret billigt sæt. Kvaliteten er nok heller ikke den bedste, men nu giver jeg det et forsøg.


Hvaler og striber

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Pigerne har hver fået et sæt bestående af kjole (mønster: Ottobre 1/15) og leggins (mønster: Ottobre 6/14). Alt stoffet er syet af det lækreste GOTS-certificerede jersey fra Nosh købt hos Funkjogging. Stoffet er lidt peberet i pris, men det er det hele værd i blødhed, vaske-kvalitet og lækkerhe. Pigerne er helt vilde med deres sæt, og jeg har faktisk også syet endnu en kjole til Iben af resterne af stoffet. Den viser jeg en anden gang.


Smuk, smuk sommerkjole

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Den sidste kjole i bunken af kjoler til Kajas fødselsdagsgave er denne smuksak. Mønster er Ottobre 3/11 (en kombi af #26 og #28). Jeg har dog lavet en række ændringer, som er stærkt inspireret af “Look no Five” fra Five and Ten Designs. Jeg har udskåret en kvart cirkel i hver af overdels-mønsterdelene. Og så har jeg inddelt skørtet, så det kom til at passe. Det var lidt bøvlet og tidskrævende at sy, men jeg synes at resultatet er det hele værd. Det lyseblå stof har jeg købt for læææænge siden hos Stof2000. Det pink stof er vistnok købt hos Stof og Stuff.


Ternet kjole

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Endnu en kjole. Denne gang en ternet en af slagsen. I overdelen har jeg vendt stoffet, så ternene ligger på skrå. Synes at det giver en fin effekt. Stoffet har jeg købt engang for længe siden hos Marapytta. Det er en rigtig lækker, garnfarvet kvalitet, hvor stoffet ser ens ud både fra ret og vrang. Mønster er fra Ottobre 3/11, og er en kombination af #26 og #28.

Af alle kjolerne, var det denne, Kaja blev mest glad for. Hun er åbenbart pludselig til det mere afdæmpede look….