Category Archives: Kager

Lagkage

I går holdt vi fødselsdag for Kaja med totalt prinsessetema. Hun har maaaaange gange snakket om, at hun gerne ville have en lagkage med Tornerose til sin fødselsdag. Det ønske måtte jeg da prøve at opfylde. Eftersom jeg bestemt ikke er en ørn i et køkken, og eftersom jeg kun 1 gang i mit liv har lavet en lagkage (som ikke var specielt vellykket), så var det lidt af en udfordring. Men det lykkedes faktisk ret godt.

Lagkagen bestod af lagkagebunde, tobleronecreme og hindbærmousse, og var smurt op med smørcreme. Tilsidst blev den dækket af fondant og blomster lavet af skumfiduser (opskrift fra bogen Julia’s Cupcakes), og pyntet med et spiseligt billede af Disney-prinsesser (som var det eneste, jeg ikkeselv havde lavet). Kaja elskede den (og den smagte faktisk også ganske godt). Det var vildt sjovt at lave, og var slet ikke så svært, som jeg troede. Det tør jeg godt give mig i kast med igen.

Derudover lavede jeg hjemmelavede flødeboller med marcipanbund. Mums! Opskrift herfra.