Category Archives: Jakker

Jakken i brug

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg har modtaget en kommentar på mit indlæg om Kajas jakke, hvor der blev spurgt efter et billede af jakken på. Så det kommer her. Det var ikke nemt at overbevise frøkenen om, at hun skulle stå model, så ligeså snart det øverste billede var taget, drønede hun ind for at tegne videre.


Efterårsjakke

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Kaja har også fået sig en jakke, som kan bruges her i efteråret. Den er syet rigeligt stor, så der også er plads til en uldtrøje under. Jakken er syet efter samme mønster som Ibens. Jakken er syet i mælkedrengestribet kraftig bomuld fra Stof2000. Foer er bomuld fra Michael Miller. Hun er SÅ glad for den!


En fødselsdagsgave til Iben

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

For ikke ret længe siden havde Iben fødselsdag. Hun blev 2 år. Ih, hvor tiden dog flyver!

Vores gave til Iben var en efterårsjakke. Jeg har syet den efter et mønster i Ottobre 01/2007. Den er syet i mælkedrengestrib og foret med en pink bomuld med prikker. Begge dele er vist fra Stof2000. På ryggen har jeg applikeret en elefant, og knapperne foran er neongrønne trykknapper fra Funkjogging.

Jakken er lidt rigeligt stor til hende, men så kan hun forhåbentlig bruge den til foråret også.


Kjolen!!!!!

Det lykkedes heldigvis at få kjolen færdig til tiden! I lørdags skulle min barndomsveninde giftes, og jeg skulle være hendes forlover. Det krævede selvfølgelig en kjole. Det skulle være et havebryllup, og vejret så længe ud til at ville drille. Så jeg måtte også sy en matchende jakke – som så heldigvis ikke blev nødvendig før langt ud på aftenen, da det jo endte med at blive fantastisk vejr. Tøjet blev færdig torsdag. Fredag skulle vi rejse. Jeg har haft planer om denne kjole siden januar, så det er altså lidt pinligt, at jeg måtte stresse sådan i sidste øjeblik. Men pyt, resultatet blev intet mindre end fantastisk! Jeg fik vildt mange komplimenter over kjolen, det var virkelig vildt!

Kjolemønsteret er det fantastiske Simplicity 2591, som jeg altså bare elsker. Jakkemønsteret er herfra. Jeg har ikke tidligere købt mønstre derfra. Det var et okay mønster, men der følger ikke vejledning med, så det er bestemt ikke for nybegyndere. Jeg ændrede dog lidt på mønstret, og lavede foer i stedet for belægninger.

Stoffet er super smukt, blødt og lækkert. Det hedder “Ruta” og er designet af Lotta Jansdotter. Jeg har foret jakken og lommen med gult, tyndt bomuld, da jeg skulle have gule sko på til brylluppet. Desuden fik kjolen lige en gul knap i nakken i samme stof, som en ekstra detalje. Og så havde jeg gul silkeunderkjole på. Tal lige om farvekoordinering!


Jakke til Viggo

Før påske syede jeg en jakke til bedstevenindens skønne lille Viggo. Bare fordi jeg lige havde lyst til at glæde bedsteveninden!

Den er lavet efter det efterhånden klassiske Elsebeth Gynther-mønster. Stof er babyfløjl i “trætopgrøn” fra Stof2000 og brunt vintage Södahl-stof. På ryggen har jeg applikeret en lille båd. Farverne kommer desværre ikke til deres ret på billederne.

Den har vist allerede været i brug 🙂


Forårs-jakke

I lørdags blev jeg færdig med Kajas sommerjakke. Den er blevet rigtig fin og 70’er retroagtig 😉
Mønsteret er fra Elsebeth Gynther. Stoffet er bredriflet lilla fløjl fra Stof2000 og noget gult blomstret vintage-stof. Jeg har valgt fløjlsstoffet, og så fik Kaja selv lov til at vælge hvilket foer der skulle i og hvilken farve kantebåndende skulle have – ud fra en begrænset bunke stof, selvfølgelig ;-). Det gjorde hun da meget godt! Hun gik også meget op i, at der kom en lomme på jakken. Det er en meget vigtig detalje for tiden.

Farver og applikation er stærkt inspireret af denne skønne jakke. Kajas jakke kom allerede i brug i søndags, hvor vejret jo var fantastisk og indbød til et smut forbi Ismageriet. Jakken passede heldigvis perfekt og isen smagte som altid skønt!