Category Archives: Indbydelser

Godt nytår!

På denne årets første dag, har Kaja og jeg klippe/klistret indbydelser til Kajas 5 års fødselsdag. Det har været rigtig hyggeligt og sjovt at være kreativ sammen med hende, og der er blevet brugt rigeligt glimmerlim og pynt til indbydelserne!
Når et nyt år starter, tænker jeg altid meget over, hvilke håb, ønsker og planer, jeg har for det kommende år. Vi har meget at være taknemmelige over i vores liv, men også en masse at arbejde for at ændre/gøre bedre/etc. Her er et udpluk af, hvad jeg drømmer om for mig selv i det kommende år:
  • Først og fremmest håber jeg på at finde drømmejobbet! Og allerhelst skal det være en AC-stilling på ca. 30 timer pr. uge, men den slags er ikke let at finde….
  • Meget mere tid til kreative ting og sager! Jeg VIl simpelthen have tid til det, for det er helt klart alene-tiden omkring det kreative, som giver mig energi og overskud til alt det andet.
  • MEGET mere blogging! Jeg håber på at kunne finde tid til at blogge meget mere, og at få gjort noget ud af bloggens udseende, billederne etc.
  • Mere kæreste-tid, så det hele ikke handler om børn, planlægning, logistik etc.
  • Og mere tid til veninderne, som jeg ser ALT for sjældent (og i øvrigt også er alt for dårlig til at ringe/maile/sms’e til….).
Hm, det gennemgående tema her er vist tid! Men nu da jeg igen er blevet ledig (mit vikariat udløb pr. 20. december), så bliver det forhåbentlig knap så kaotisk at få dagligdagene til at hænge sammen, og jeg forventer derfor at overskuddet til andet end udelukkende praktiske ting bliver større!
Godt nytår til alle!