Monthly Archives: oktober 2014

Mit sy-hjørne

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Jeg har vist ikke fået vist mit “nye” sy-hjørne. Jeg har mit sybord stående i stuen, da vi ikke har et ekstra rum, hvor det hele kan være. Tidligere så det sådan ud, men nu er der blevet flyttet lidt rundt. I sommers fik jeg det smukke, smukke teak-bord af min farmor og farfar. De har haft det i ca. 60 år, så det er ret fantastisk, at det nu står hos os. Vores plan var egentlig, at vi skulle bruge det som spisebord, men det var lidt for smalt for os, og så var det også lidt for sart i forhold til børnenes madgriseri. Selvom jeg havde givet det en ordentlig omgang teak-olie, så fik det ret hurtigt mærker fra glas, skåle etc. Det syntes vi var synd, så nu har det smukke bord i stedet fået en central plads i stuen som sybord, så vi hele tiden kan nyde synet af det. Og jeg elsker at sidde at sy ved det!


Bluser x 4

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg får desværre hverken syet eller blogget ret meget for tiden. Livet med fuldtidsjob, børn og hus har i den grad ramt mig, så der er ikke mange timer i døgnet til overs. Jeg satser på, at der bliver lidt mere sy-tid, når jeg er kommet mere ind i rutinerne på mit nye job, så jeg ikke er så træt om aftenen. Lige for tiden orker jeg kun at smide mig på sofaen, når børnene er puttet, og kort efter går jeg selv i seng. Når energien vender tilbage, så har jeg 1000 sy-projekter, som bare venter, så det ser jeg frem til.

I mellemtiden kan jeg vise lidt ting, som jeg vist har glemt at vise frem. For et stykke tid siden syede jeg disse 4 skønne jersey-bluser til Iben. De er alle syet efter mønster i Heilt Spesiell og Jubel, og alt stof er købt for længe siden hos Funkjogging, undtaget det grå med kænguruer, som er fra Stofdepotet. De er SÅ skønne til hende, de bluser.


Efterårshuer

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg har syet et par efterårshuer til pigerne, som de kan have under cykelhjelmen på de kolde morgener. Mønsteret er fra Ottobre 04/2006, og kan både laves i en rund udgave som Kajas og en spids udgave som Ibens. Begge huer er syet i dejlig blød jersey, og Kaja har selv valgt stof. Nok ikke lige den farvekombination, som jeg ville have valgt, men hun er glad, så det er jeg også.


En “praktisk” kjole til mig selv

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Sidste weekend syede jeg denne kjole til mig selv. Den er syet efter et forholdsvis nemt og hurtigt mønster fra Ottobre Woman 5/14. Det er en løs model, som er perfekt til at have på sammen med strømpebukser eller gamacher. Mønsteret er faktisk rigtig fint, men jeg vil gerne have det tilrettet, så det sidder lidt bedre på mig. Som med alle andre løse bluser og kjoler til mig, så “glider” den ligesom bagover, så kjolens hals ender med at sidde alt for højt, hvilket er ret ubehageligt. I december skal jeg heldigvis på sykursus hos Skaberlyst, hvor jeg skal have lært at bruge det grundmønster, som jeg fik lavet sidste år. Jeg håber på både at få lært at lave grundmønsteret om til andre modeller og at bruge grundmønsteret på købemønstre.

Kjolens stof er en slags isoli købt hos Stofdepotet.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Mens jeg syede kjolen lå Ottobre-bladet på mit sybord i stuen, så jeg kunne tjekke vejledningen, hvis jeg blev i tvivl. Pludselig opdagede jeg, at der ligesom var tilføjet lidt til tegningen af kjolen. Hm, mon ikke det er Kaja, der har været på spil 🙂