Monthly Archives: september 2014

Kastanjer

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

De sidste par weekender er der blevet lavet ting og sager med kastanjer herhjemme. Det er altså bare så hyggeligt! Der er blevet produceret klassiske edderkoppespind, temmelig alternative fluer (?!) og blevet bygget flere forskellige slags dyr. Det sjoveste dyr, Kaja og jeg fik lavet, var denne slange.

Da Iben så den, blev hun desværre fuldstændig rædselslagen. Hun er ellers en lille vildbasse, der normalt ikke er bange for noget, så vi blev noget chokerede, da hun skreg højt og løb væk, da hun fik øje på den. Det er åbenbart øjnene hun slet ikke klare. Tænk sig, at sådan en kastanje-slange kan være så skræmmende.


Et stribet sæt til mig!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA  OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

For et stykke tid siden syede jeg et sæt tøj til mig selv. Det er syet i isoli, så det er et dejlig afslappet sæt. For nogle år siden ville jeg have forsvoret, at jeg ville iføre mig “sæt”, men jeg synes faktisk, at det er meget cool.

Sweatshirten er syet efter Lane Raglan-mønsteret. Det er et super mønster, som klart kan anbefales. De eneste ændringer, jeg har lavet er, at jeg har forkortet ærmer og længden af forstykke og bagstykke.

Nederdel er syet med udgangspunkt i et mønster fra Symagasinet 9/14. Mønstret havde en elendig pasform, så jeg har tilrettet det ret meget.

Stof er isoli fra Stofdepotet. Virkelig lækker kvalitet!


Køkkenskammel

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

I sidste uge købte jeg denne skammel til køkkenet, så Kaja kan stå ordentligt, når hun hjælper til i køkkenet. Vi havde nogle af de klassiske Ikea-skamler, men desværre har Iben luret, at hun kunne kravle op på dem og videre op på køkkenbordet. Så de er blevet flyttet ud af køkkenet for længe siden.

Skammelen her er købt hos Trævarefabrikkernes udsalg. Jeg har malet den nederste del af benene turkis, og har dernæst givet hele skammelen et par gange med en mat gulvlak, så den kan tåle, at der bliver spildt på den.

 


En “ny” Hukit-stol

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

For et par år siden købte jeg denne brugte Hukit-stol på et loppemarked til noget i retning af 25 kr. Den meget lave pris skyldtes, at stolen så helt forfærdelig ud. Den tidligere ejer havde forsøgt at male stolen hvid, men malingen var nærmest bare klasket på, og der var rigtig mange hvide pletter på de lakerede træ-dele.

Lige siden stolen blev købt, har jeg haft planer om at slibe den ned og male den påny. Det er bare ikke sket før nu. Sikken et arbejde at pudse den gamle maling og lak af, men resultatet er det hele værd!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

 


En DIY-lampe i vores stue

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg har lavet en loftslampe til det ene hjørne i vores stue. Selve lampen og den turkis stofledning (købt i metermål) er købt i Notre Dame i Nørregade. Fatningen havde vi liggende, og trækuglerne er købt hos Panduro. Jeg har så malet de tre af dem. Jeg synes faktisk, at den er blevet rigtig fin.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA


Lilla og gul

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Et sidste sæt tøj i jersey til Kaja (i denne omgang) er kommet gennem maskinerne. Kjolemønster er fra Ottobre 04/14. Mønster på leggins kan ses her. Stof er øko-jersey fra Znok, købt hos Malika-Rosa.


Jakken i brug

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg har modtaget en kommentar på mit indlæg om Kajas jakke, hvor der blev spurgt efter et billede af jakken på. Så det kommer her. Det var ikke nemt at overbevise frøkenen om, at hun skulle stå model, så ligeså snart det øverste billede var taget, drønede hun ind for at tegne videre.


Et sæt i skønne farver

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Symaskinerne snurrer! Endnu et sæt til Kaja er kommet ud. Blusemønster fra Ottobre 04/14. Legginsmønster er det samme som her. Både det ensfarvede lilla og det mønstrede pink jersey er købt for længe siden hos Malika-Rosa. Må hellere få lavet en nederdel, som passer til også.


Efterårsjakke

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Kaja har også fået sig en jakke, som kan bruges her i efteråret. Den er syet rigeligt stor, så der også er plads til en uldtrøje under. Jakken er syet efter samme mønster som Ibens. Jakken er syet i mælkedrengestribet kraftig bomuld fra Stof2000. Foer er bomuld fra Michael Miller. Hun er SÅ glad for den!


Basistøj

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Der er kommet lidt mere basistøj til Kaja gennem maskinerne på det sidste. Alle bluser er syet efter mønster i Heilt Spesiell og Jubel. Leggins er syet efter mønster i Ottobre 04/12, men er dog forlænget en del, da dem i bladet kun var trekvart-lange. Det mørkeblå sæt er syet af jersey fra Malika-Rosa. Det isblå sæt er syet i en tyk og blød jersey fra gemmerne. Kan desværre ikke huske, hvor det er købt. Det lilla sæt er syet i en tynd undertøjsuld fra Stofdepotet, og er tænkt som nattøj til hende.