Monthly Archives: august 2014

Bukser i laaaange baner

Bukser-august2014

Så er der masseproduceret bukser. Et par til Kaja og fem par til Iben. Alle bukser er helt enkle uden lommer eller andet pynt, så de kunne syes forholdsvis hurtigt. De er alle syet i stof fra gemmerne (velour, frotté, isoli og rib). Det betyder, at ikke alle farvekombinationer er lige spændende, men sådan er det, når stoflageret trænger til at blive tømt…. eller i hvert fald gjort marginalt mindre…..!

Jeg har lidt en plan om næsten udelukkende at bruge stof fra gemmerne til dette års efterårs- og vintertøj. Jeg må kun købe det absolut nødvendige. Hvis jeg løber tør for rib, så er jeg f.eks. nødt til at købe noget nyt, for ellers kan jeg jo ikke rigtig sy bukser og bluser med ribkanter. Så må jeg se om hvor kedeligt det bliver udelukkende at bruge “lagervarer”. Men eftersom stofskabet er ret svært at lukke, så er det nok en god idé at få brugt lidt….


Bluse-test

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Så skal der testes blusestørrelse til Kaja. Denne er blevet lidt for stor, så de næste bluser skal laves en størrelse mindre. Hun kan dog sagtens bruge denne her, selvom den er lidt til den store side.

Mønster er fra Heilt Spesiell og Jubel. Både jersey, rib og stjerne-trykknap er fra gemmerne, men er købt hos Funkjogging engang for længe siden. Farverne er i øvrigt meget flottere IRL.


Vinter-garderobe til pigerne. Klar-parat-start.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Så er jeg startet på at få syet noget efterårs-/vintertøj til pigerne. KOm jo alt for sent i gang med sommertøjet, så nu prøver jeg at være i lidt god tid. Er begyndt med ét par bukser til hver for lige at tjekke om størrelsen er rigtig. Iben skal heldigvis ikke have så meget tøj, da hun arver fra Kaja. Men da de ikke er født på samme årstid, passer det ikke altid med tøjstørrelser. Heldigvis er det kun bukser, hun mangler, da hun har masser af bluser og kjoler. Kaja skal have ALT, da hun har taget et kæmpe ryk og er vokset som ukrudt hen over sommeren.

Disse bukser er begge syet efter mønster i bogen Heilt Spesiell og Jubel. Både rib og det sindsygt lækre GOTS-certificerede frotte er fra Funkjogging. Og begge par bukser passer perfekt. Nu skal der masseproduceres bukser!


En farlig kat!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg har for et par uger siden syet denne nederdel til Kaja. Det er det samme mønster som denne, men syet i leopardmønstret denim fra Stof2000. Kaja er helt vild med den. Da hun skulle have den på, fandt hun alt det i sit skab, som var leopardmønstret, tog et par katteører på, og ville have tegnet knurhår. Så var hun en kat!


Sengetøj til baby og til dukker

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Min lillesøster venter en lille dreng, som snart kommer til verden. Til den lille guldklump har jeg syet et sæt babysengetøj. På forsiden har jeg valgt at bruge det skønne stof med dyr, som jeg længe har haft liggende, men som jeg ikke har kunne nænne at bruge, fordi jeg synes, at det er så fint. Men altså, på et eller andet tidspunkt skulle det jo i brug. Bagsiden er mørkebrun bomuld med lysebrune prikker. Begge stoffer er amerikansk designerbomuld, men husker ikke lige producenterne.

Til den kommende storesøster har jeg klunset en fin dukkeseng, og har syet et sæt dukkesengetøj til den. Hun elsker nemlig dukker. Både madras, hovedpude og dyne er foret med pladevat. Den  vakte heldigvis stor jubel!


Mælkedrengestriber og hagesmække

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Min skønne barndomsveninde, som er bosat i Oslo, har for flere måneder siden født en dejlig datter, så da vi endelig tilbragte en dag sammen på stranden forleden, skulle hun have en forsinket barselsgave. Det blev til et par hagesmække i stof fra gemmerne, samt en kjole i mælkedrengestribet bomuld. Mønsteret på kjolen er fra Ottobre 04/14, og er simpelthen så sødt. Jeg har foret kjolen med mørkeblå Liberty Mitsi, og så har kjolen fået røde trykknapper købt hos Funkjogging. Sådan en kjole skal mine piger da vist også have…. engang…..


Lille kjole med blomster

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Vi har endelig raske børn igen. Det betyder, at jeg igen har haft mulighed for at sy lidt. Det er bl.a. blevet til denne fine lille kjole til den sødeste 1-års fødselar. Kjolen er syet efter mønster i Ottobre 04/14, og har bl.a. hjemmelavede kantebånd i ærmegab og halsåbning. Bagpå lukkes den med trykknapper købt hos Funkjogging. Stoffet er det blødeste bomuld fra gemmerne. Tror at kjolen vil være så fin med lilla strømpebukser og bluse under. Og måske et møde med et strygejern…..