Monthly Archives: august 2013

Lidt af feriens sy-projekter

I ferien fik jeg syet lidt om aftenen, når ungerne sov.

En pose til Ibens vuggestue-ting.

Bagsiden af posen.

Frugtpose til Kaja til brug i børnehaven. Hun har selv valgt stof.

Nat-stofbleer til Iben. Jeg har syet tre mere, men de var lige i vaskemaskinen, da jeg tog billedet. Hjemmelavet mønster (lommeble). Yderstof af bambusvelour, inderside af microfleece. Som indlæg har jeg lavet trifold-indlæg af bambusfleece. Alle materialer er fra Funkjogging.dk. De fungerer super godt!

Næste (kedelige) projekt bliver syning af en bunke dagsbleer til Iben, da en del af dem, hun har, snart er for små. Jeg skal bare lige tage mig sammen til at komme i gang. Det tager egentlig ikke så lang tid at sy en ble, men det er ret ensformigt, så jeg skal lige tage tilløb!


Ferie….

Vi har lige haft ferie alle 4. Hvor har det været skønt med en lille pause fra hverdags-stress. Hold da op, hvor løber vi bare rundt for at nå alting, efter at jeg er begyndt at arbejde på fuld tid!

Jeg havde ferie i 2 uger, og de andre havde i 3 uger. Vi har bare været hjemme, da vi jo lige er flyttet, så derfor er økonomien bestemt ikke til at rejse. Men vi havde faktisk også mest lyst til bare at blive hjemme. Vi har været på ture rundt omkring, og har været afsted med Kaja i Tivoli, Zoo etc, så hun fik lidt oplevelser og lidt alene-tid med enten mor eller far. Og så havde vi da også lige et kæmpe stenbed i vores nye have, som skulle fjernes. Så der er blevet flyttet en masse sten, gravet planter og buske op og anlagt græsplæne. Det tog sin tid med en krudtugle af en 1-årig i nærheden!

Krea har jeg faktisk ikke haft meget tid til, men der er da blevet lavet lidt nødvendige ting. Måske er det også derfor, at jeg har prioriteret andre ting end syning. Når der ligger sy-projekter og venter, som jeg SKAL lave, så mister jeg ret hurtigt lysten, og har lidt svært ved at komme i gang. Glæder mig til “skal”-bunken er væk, så jeg kan komme i gang med sjovere projekter. Billeder af de ting, som er blevet produceret, kommer i et senere indlæg.

Bulderbassen skal liiiige tjekke vanderen….

….og liiiige vade ind i strålen….

….men ups, man bliver jo våd! Det syntes hun dog bare var sjovt,
og tog en runde til…  Mange runder blev det til!

Storesøster var lidt mere forsigtig, og vovede sig aldrig ud i vandet. 


Stolt med stolt på!

For hulan, hvor blev jeg glad og stolt, da jeg læste det seneste indlæg på Marapyttas blog.

Sødeste Line har opkaldt en kjole efter mig! For læææænge siden (ALT for længe!) var jeg på endnu en workshop hos Line, og der syede jeg denne kjole. Mønsteret lavede jeg efter en vintage-kjole, som jeg er super glad for. Line fik en kopi af mønsteret, og det er nu blevet til et af mønstrene på sy-skolen. Hvor er det bare skønt!  Altså, tænk at jeg, der kun har syet i små 3 år, for en kjole opkaldt efter mig!