Monthly Archives: juni 2013

Test-kjole #2

Jeg har opdaget mit nye absolutte yndlings-snitmønster: Simplicity 2591. Kjolen er blevet fuldstændig fantastisk og sidder SÅ godt!!!!!!

Test-kjolen er syet i rødt stof med hvide pletter og æbler. Det er købt hos Stof og Stuff engang for læææænge siden. Og jeg elsker allerede kjolen. Nu skal jeg bare beslutte, hvilket stof, jeg skal sy den kjole i, som jeg skal have på til bryllup næste weekend. Det vil nok være lidt for meget med en rød, polkaprikket kjole, selvom den er skøn. Senere skal mønsteret syes op i adskillige andre stoffer, for det her bliver en klassiker!!!!


Test-kjole #1

Lørdag i næste uge skal vi til bryllup hos min barndomsveninde. Jeg har fået den store ære at være min venindes “forlover”, og skal bl.a. underskrive som vidne (det er et borgerligt bryllup). Sådan et bryllup kræver jo en kjole, så jeg er i fuld gang med at udtænke en skøn kjole. Jeg tester et par forskellige snitmønstre til formålet. Den første, jeg har prøvet er Simplicity 2248, syet op i noget pink stof med blomster. Ryggen og udskæringen er enormt flot, men der skal lige ændres lidt på mønsteret, hvis det bliver den, jeg ender med at vælge. Den er lidt for løs i ryggen, og så skal stropperne afkortes lidt. Skørtet er jeg ikke ret glad for. Læggene sidder ret uheldigt, så det ser ikke ret pænt ud. Det er dog ikke til at se på billedet. Tror, at jeg vil prøve at sætte overdelen sammen med en “halv sol” i stedet.

Billederne er ikke ret gode, for jeg måtte tage selvportrætter i spejlet 🙂


Billeder på væggen

Så fik vi endelig hængt lidt flere billeder op på væggene. Denne gang en væg med de mange smukke billeder af børnene. Desuden kom der lige en lille hylde op til nogle af pigernes ting til legekøkkenet, da det hele ikke kan være i den fine lille kommode. Aaah, det begynder at ligne et hjem, dette her 🙂


Skønt legetøj

Lige nu er der udsalg hos Purebaby.dk. Det er jo en farlig netshop at kigge på, når yngsten snart har fødselsdag….

Se f.eks. den fiiiine bamse her. Kasper mener, at Iben skal have en bamse i fødselsdagsgave, så hun også har helt sin egen, ligesom Kaja har sin “Bamme”. Denne her er da en klar mulighed! Vi har godt nok et hav af bamser, meeeen når nu det er det, barnefaderen mener, at hun ønsker sig….
Eller disse skønne byggeklodser. Iben elsker at stable ting ovenpå hinanden for tiden, men vi har faktisk slet ingen træklodser, så det skal vi da have snart. Og disse er GOTS-certificerede, hvilket jeg ret godt kan lide. Selvom det nok bare ender med nogle alm. byggeklodser.
Dette stabeltårn er også ret smukt, og lige noget for den lille stablende frøken. Vi har allerede et stabeltårn, men det er desværre lidt for avanceret, så der går nok laaang tid, inden Iben kan finde ud af det.
Billedbøger i træ som dette ville også være super til hende. Hun elsker at blade i bøger, men elsker samtidig at bide i alting (inkl mig!) og er desuden ret stærk. Pap-bøgerne har derfor en meget kort levetid her i huset. Enten bides de i stykker eller også hives de i stykker. Måske nogle bøger i træ ville have et lidt længere liv?
Der er meget mere skønt trælegetøj på Purebaby.dk, men det må altsammen lige vente, til der er lidt flere penge på kontoen. Det er heldigvis først om små 3 uger, at yngsten allerede fylder 1 år! I øvrigt heldigt, at hun ikke er yngre, for der er da for vildt meget lækkert legetøj til helt små babyer.
P.S. Dette er et sponsoreret indlæg, hvor jeg har modtaget noget for at omtale netshoppen. Men holdningerne (og legetøjsønskerne) er udelukkende mine egne. Jeg handler i forvejen meget på Purebaby.dk, og vil klart anbefale shoppen!  


Symaskinerne knokler derudad.

Jerseykjole til Kaja. Mønster: Ottobre 1/12 #17, str 116. Stof købt hos Funkjogging.

Bukser til Iben. Mønster: Ottobre 3/13 #4. Jerseystof købt hos Funkjogging.

Jerseykjole til Kaja. Mønster: Ottobre 1/12 #17, str 116. Stof købt hos Funkjogging. Farven er dog helt forkert på billedet. Den grønne er meget mere neon-grøn i virkeligheden.

Bukser til Iben. Mønster: Ottobre 1/12 #2, str 86. Stof er købt hos Funkjogging.

De lilla jersey-bukser set bagfra. Den grønne er mere neon-grøn i virkeligheden.


En gammel skænk

Denne smukke, gamle teak-skænk står nu i vores stue. Den er fra 1960’erne, super velholdt og med virkelig mange smukke detaljer (som jeg desværre ikke kan finde ud af at tage gode billeder af!). Og så fik vi den for en slik. Jeg var så heldig at “vinde” den på en auktion på Lauritz.com, hvor den kun nåede op på 1/5 af vurderingen. Hvor heldig har man lov at være. Den indeholder nu en masse kontor-ting, krea-dims, alt mit garn, alle vores spil og en hel masse mere. Der er enormt meget plads i skænken.  Jeg er helt vild med den! Kasper er vist lidt mere forbeholden, men han kan da se, at det er pænere nu end med de reoler, der stod der før….


“Tommelise-kjolen”

Kaja har længe været helt vild med et bestemt stykke stof, som lå i mine bunker. Det er (var) et stykke stof med feer, og Kaja mente bestemt, at feerne var Tommelise. Så nu, hvor jeg er i fuld gang med sommertøjet til pigerne, så måtte jeg hellere få syet en kjole i det stof. Der var ikke nok til en hel kjole, så det blev sat sammen med lidt pink hjerte-stof. Kaja er MEGET begejstret!

Mønsteret er Ottobre 3/11 (en kombination af #26 og #28). Den har jeg efterhånden lavet en del versioner af. Fe-stof er fra Michael Millers Flower Fairies Collection, hjerte-stof købt hos Stof&Stuff.


Bukser – bukser – bukser

Jeg har syet en bunke test-bukser til Iben. “Test” i den forstand, at jeg lige vil tjekke pasformen på trunten, inden jeg syer flere til hende.

De grønne er fra Ottobre 3/13 #4 i str 86. Jerseystof og rib er fra Funkjogging.dk. De har været i brug, og er faktisk super gode. Dog tror jeg, at jeg skal lave dem i et nr større, på trods af at Iben kun er 11 mdr. De ser ud til snart at blive for små. På billedet har hun alm engangsble på, så med stofble kræver det lidt mere plads. Mønsteret er klart et nyt yndlingsmønster!

De lyserøde er fra Ottobre 1/12 #2 str 86. Jerseystof med løver er også fra Funkjogging.dk. De ser meget lange ud, men det er faktisk ikke så slemt når hun har dem på. De er lige smalle nok til hendes “buttede” lår, men det er ret fedt med det ekstra stykke stof på bagdelen.

De blomstrede er fra Ottobre 1/13 #2 i str 86. Stof fra Rema1000. De er blevet liiiige romantiske nok efter min mening. Og der er ikke rigtig plads til en stofblenumse. Men de kan blive ekstra-bukser i vuggestuen, hvor hun bruger alm ble. Nok ikke et mønster, som skal bruges igen. I hvert fald ikke med smock i benene og blonder forneden!

I går da jeg kom hjem med Iben fra vuggestuen opdagede jeg med det samme, at hun havde feber. 39,6! Utroligt at de ikke havde opdaget det i vuggestuen. Så nu er hun hjemme med feber og vil helst være tæt på mig hele tiden. Gudskelov for vores tynde skråslynge, så hun kan sidde der, uden at blive alt for varm. Hun er simpelthen blevet for tung til at bære i armene i mere end nogle minutter ad gangen. Stakkels lille pus!


Jerseykjole

Jeg har syet en kort jerseykjole til Kaja. Det har været lidt af en overvindelse at skulle sy i jersey med rib-rouleau-kanter. Men jeg gjorde det, og resultatet blev faktisk ok. Så jeg må hellere kaste mig over endnu en!
Mønster er Ottobre 1/12, mønster # 17 i str 116. Stof er fra Stof2000, og Kaja har selv valgt det. Hun har faktisk allerede valgt stof til endnu en jerseykjole, så kjolen er vist godkendt. 

Hvis jeg havde penge…

… og de penge udelukkende skulle gå til indretning, så ville der være masser af ting, som jeg ville shoppe. Så ville jeg bl.a. gå amok hos Liebe, og købe et navneskilt til døren

og et skilt til badeværelsesdøren. Bare fordi det er sjovt.
En helt klassisk globus drømmer jeg også om, 
og en af de smukke Finnsdottir-vaser, f.eks. denne: 
De fine træhuse fra Would Wood har jeg længe været forelsket i. 
Må hellere få dem købt snart, da de jo er ved at lukke. 
En stor græsgrøn Kähler-vase er også et stort ønske.
Og de skønne træfigurer fra Gunnar Flørning:
Smukke morgenmadsskåle fra Lotta Odelius.
Et flot og højt spejl i teak. Gerne med lidt runde former, som dette:
Drømme-tingen, som jeg dog næppe nogensinde får råd til (eller nogensinde ville kunne forsvare at købe) er Verner Pantons Globe-lampe. I mine øjne er det altså bare den smukkeste lampe….
Til haven drømmer jeg om et legehus med rutsjebane og sandkasse til pigerne: 
og havemøbler til os andre. Jeg ville elske disse:
Men mon ikke det er lidt mere praktisk med noget i denne stil:
Uha, så mange indretningsdrømme, så få penge 😉