Monthly Archives: juli 2011

En lille tøs med computer

Kaja har fået sig en computer. En meget billig en af slagsen fra Netto. Den kan vist nok nogle ting, f.eks. kan man lære tal og bogstaver. Men indtil videre har vi ikke sat batterier i den, så den er endnu ikke afprøvet. Jeg tvivler også meget stærkt på, at den er særlig god.

Men det er også ligegyldigt, for Kaja elsker den, på trods af de manglende batterier. Hun taler om den hele tiden, og åbner og lukker den konstant. Og så står hun og taster løs på tastaturet, som om hun var i gang med at skrive en tekst. Samtidig fortæller hun om, at hun har en computer ligesom mor og far….

Den lille plastik-computer har også en mus. I dag prøvede jeg at forklare hende, at sådan én hedder en “computer-mus”. Men det var frøkenen ikke enig i. Hun mener helt bestemt, at det hedder en “computer-kanin”. Så far har en “mus” til sin computer, og hun har en “kanin” til sin…. Ja-ja, fantasien fejler ingenting.


Cirkus Summarum

I dag var vi alle tre i cirkus. Cirkus Summarum spiller for tiden på 10-øren, og det måtte vi jo se. Kaja elsker Bamse, Rosa fra Rouladegade, Sebastian og Hr. Skæg, så det var da oplagt, at det skulle vi afsted til. Vi prøvede at forberede hende flere dage i forvejen, men hun forstod ikke rigtig hvad vi mente, når vi forsøgte at forklare, at vi skulle i cirkus og se alle de her tv-figurer i virkeligheden.

Da vi så ankom til cirkuset, så havde hun travlt med at se pladsen foran, hvor der bla. var nogle sjove spejle, Rosa’s kagehus og Bamses hus. Inde i cirkusteltet var hun meget optaget af, at musikerne og lys-folkene var ved at gøre klar. Og pludselig slukkedes lyset og musikken gik i gang. Og ind kommer Cirkusdirektøren (Rasmus Bjerg). Og Kaja blev meget paf!

I løbet af forestillingen sad hun bare og trykkede sig ind til os. Hun var ikke ked af det, men var heller ikke helt tryg. Hun smilede kun et par gange undervejs (og hver gang var det, når Bamse var til stede). Hun spottede alle detaljer i og omkring manegen, og fulgte med i alt hvad der foregik. Hun var vist lidt overvældet, men det er der jo ikke noget at sige til. Vi sad allerforrest i logen, så vi sad jo direkte ud til manegen. Så hun var nærmest midt i det. Til allersidst overgav hun sig lidt, og klappede en lille bitte smule.

Men selv om hun ikke virkede specielt glad under showet, så har det virkelig gjort indtryk. Hun har talt om det lige siden, og griner og fortæller om, hvad der skete undervejs. Så det har helt klart været en succes, hun var bare alt for overvældet til at slappe af og nyde det, mens det foregik.

Hvis andre derude overvejer at tage afsted og se Cirkus Summarum, så kan det klart anbefales. Det var super sjovt, selv for de voksne. Der var en del jokes undervejs, som helt klart var møntet på de voksne. Og de var ret sjove ;o)

Vi fik desværre kun taget et par enkelte billeder af Kaja, og kun ved Rosa fra Rouladegade’s hus. Inde i teltet ville frøkenen absolut ikke fotograferes og udenfor stod det ned i stænger størstedelen af tiden.


Klapvognstæppe

Jubiii, jeg nåede lidt krea her i weekenden :o)

I weekenderne sover Kaja normalt en middagslur i sin klapvogn. Men sædet i klapvognen er lavet af noget kunststof, så når der er varmt i vejret, så bliver hun meget svedig af at ligge der. Og det er ikke bare sådan lige at lægge et tæppe på sædet, da der er en sele, som ikke kan pilles af.

Det problem er nu løst ved at jeg har lavet et quiltet tæppe i bomuldstof på begge sider og med et tykt lag bomulds-for i midten. Og så er der lavet huller til klapvognens seler, så de ikke kommer til at ligge under tæppet. Tæppet er vendbart, så vi kan skifte side efter humør. Det er blevet blødt og lækkert, og det bliver så rart for hende at ligge/sidde på i stedet for at ligge/sidde direkte på sædet.

Den ene side er patchwork af en masse forskellige retro-stoffer. Den anden er syet af stof fra Alexander Henry (Jomo Jungle). Jeg ELSKER det skønne jungle-stof. Jeg har haft det liggende et godt stykke tid, men har ikke kunne nænne at klippe i det. Mønsteret er også så stort, at det kræver et lidt større projekt end bare en lille kjole eller bukser. Jeg har heldigvis mere liggende til fremtidige projekter.

På det sidste billede kan man se klapvognen uden tæppe. Jeg kan slet ikke forstå, at jeg ikke tidligere har fundet på at lave et tæppe med huller til vognen. Det er da så logisk!


Jobstart og kronisk træthed

Det er længe siden, at jeg har fået skrevet noget på bloggen. Jeg startede på job i sidste uge, og har bare været fuldstændig smadret lige siden.

Jeg har fået et barselsvikariat som personalekonsulent i en kommunes Organisations- og Personaleafdeling. Det er så fedt, at de har tilbudt mig den stilling, da jeg jo absolut ingen erfaring har med noget som helst af det, som jeg skal sidde med. Og det er bestemt noget af en mundfuld at starte i et fuldtidsjob efter at have gået hjemme i så lang tid. Det er jo trods alt 2 1/2 år siden, at jeg blev færdig med studiet.

Jeg har simpelthen bare været så træt, når jeg er kommet hjem, og har bare ventet på at kunne gå i seng. Og så er jeg kravlet under dynen, så snart Kaja er faldet i søvn. Specielt sidste uge var slem. Der havde jeg lige én uge sammen med hende, som nu er gået på barsel. Hun er den eneste i kommunen, som sidder med de opgaver, som jeg nu har overtaget. Der er derfor ingen andre, som kan hjælpe mig med, hvordan opgaverne skal løses, og vi måtte derfor igennem alle opgaverne i den korte tid, vi havde sammen. Stillingen er sådan en underlig “alt-mulig”-stilling, hvor mange ting, som ikke passer ind andre steder, havner, så der var meget info, som hun skulle have givet videre til mig. Desuden er de fleste opgaver nogle, som jeg har det overordnede ansvar for, eller som jeg sidder som projektkoordinator for, så det er jo vigtigt, at jeg har styr på det.

Vi kom vist igennem det meste, men puha, hvor var jeg også bare overvældet. Når jeg kom hjem kunne jeg faktisk slet ikke huske, hvad det egentlig er, jeg skal arbejde med. I denne uge går det lidt bedre. Jeg har heldigvis ok tid til at sidde og nørkle med opgaverne, så jeg får dem under huden. Normalt er der konstant telefonopkald eller mails med opgaver eller spørgsmål, men pga. sommerferie kommer der heldigvis ikke så mange. Så nu er jeg ved at få et overblik over, hvad det egentlig er, at jeg skal arbejde med.

Jeg har bl.a. ansvaret for de kommunalt ansattes personalegoder, og skal derfor sørge for kontakten til de eksterne virksomheder, som vi har indover. Jeg skal også opdatere intranettet vedr. personalegoder og sørge for at informere forvaltningschefer og ledere, hvis der sker nogle ændringer. Under personalegoder hører også beskatning af disse. Her skal jeg sikre mig, at den rigtige information er tilgængelig på intranettet, og at der bliver taget nogle stikprøver, f.eks. i forbindelse med multimediebeskatning. Jeg skal koordinere sager fra arbejdstilsynet, og sikre, at informationerne frem og tilbage når frem til de rette personer. Jeg er ansvarlig for kommunens løntilskudsjobs. Kommunen skal stille et vist antal stillinger til rådighed (efter aftale m. staten), og jeg skal sikre, at det bliver opfyldt, og at jobcenteret hele tiden har et opdateret overblik over antallet af ledige løntilskudsstillinger. Desuden skal jeg samtidig sikre, at budgettet ikke bliver overskredet, og at lederne i de forskellige afdelinger/institutioner ved, hvad de skal gøre, når de får en løntilskudsmedarbejder. Vedr. løntilskud skal jeg også udarbejde forslag til næste års plan for, hvor mange løntilskudsstillinger de forskellige forvaltninger skal have.

Jeg er også koordinator på kommunens nye e-rekrutteringssystem, hvor jeg sidder som bindeled mellem kommunens “full-users” og den eksterne udbyder, som vi benytter. Og her er der en del udfordringer, da det er et nyt system. Desuden er jeg ansvarlig for opfølgning på den trivselsundersøgelse, som blev lavet sidste år. Her skal jeg lave en del statistikker og sikre, at der bliver fulgt op på undersøgelsen med diverse tiltag i de forskellige forvaltninger. Sammen med en anden skal jeg være med til at få styr på et nyt fraværs-system, så jeg kan trække en masse statistikker og lave nogle analyser på den baggrund. Jeg skal også stå for nogle EU-udbud. Og så er der en hel masse andre opgaver, som jeg ikke kan komme i tanker om lige nu!

Som I kan se, så er der rigeligt at gå i gang med, og mange forskellige opgaver. Ikke mindst fordi jeg er helt uerfaren, og først lige skal finde ud af, hvordan en kommunalforvaltning egentlig fungerer. Samtidig sidder jeg med administrator-rettigheder til de vildt mange it-systemer, som jeg har ansvaret for at implementere. Og det er lidt af en prøvelse at skulle lære så mange systemer at kende på én gang oven i de alm administrationssystemer, som jeg jo også skal lære at bruge. Men jeg har nogle vildt søde kolleger og en rigtig sød chef, som gerne vil hjælpe, hvis jeg har problemer. Mange af kollegerne har desuden været der rigtig længe, og de ved, hvem der sidder med hvad rundt omkring i kommunen. Det er en meget stor hjælp, da jeg jo skal have kontakt med medarbejdere overalt i kommunen. Det er et dejligt sted at være med en god stemning på kontoret, selvom alle har meget travlt (hm, det har helt ødelagt mine fordomme om offentlige forvaltninger). Og så er det helt fantastisk, at de har så stor tiltro til, at jeg nok skal finde ud af det, samtidig med, at de godt ved, at det vil tage tid, før jeg er helt inde i opgaverne og arbejdsgangene. Det er en fantastisk mulighed for mig, og det er guld værd for mit cv, at jeg har så mange forskellige opgaver og så meget ansvar.

Det jeg egentlig synes er hårdest, er ikke de mange forskellige opgaver. Som humanist er jeg jo vant til at skulle have overblik over mange komplekse problemstillinger på én gang, og det er jeg egentlig ret hurtigt kommet ind i igen. Det hårdeste er faktisk, at jeg ikke længere selv kan planlægge min dag efter, hvad jeg har lyst til. Jeg har jo gået hjemme længe, og har virkelig nydt den megen “frihed”, hvor jeg har kunne bruge tiden, som jeg havde lyst eller overskud. Samtidig har jeg jo et stort behov for alene-tid, hvor jeg har ro til at samle mine tanker. Alene-tid har jeg jo slet ikke nu, og det kan jeg godt mærke, at jeg savner rigtig meget. Nu sker der jo noget omkring mig hele tiden, og når jeg har fri, så skal Kaja hentes, der skal laves mad etc. Når jeg får mere overskud igen, så er alene-tid virkelig noget, som jeg skal prioritere. Det er simpelthen en nødvendighed for mig, ellers kan jeg ikke fungere optimalt. Heldigvis har jeg mit eget kontor, og det ligger, så der ikke hele tiden går nogen forbi på gangen. Det er guld værd, for det giver mig noget ro. Delekontorer eller storkontorer kan jeg slet ikke arbejde i. Da jeg arbejdede hos Udlændingeservice sad jeg i et delekontor ca. halvdelen af min tid der. Og det fungerede bare slet ikke. Jeg kan ikke lukke de andre personeres lyde og bevægelser ude, og var derfor konstant forstyrret. Det at jeg har mit eget kontor gør, at jeg har mulighed for at koncentrere mig og betyder, at jeg trods alt har en slags alene-tid.

Når jeg ikke længere er så træt, så kommer der lidt mere gang i bloggen igen. Jeg har ikke lige overskud til at få skrevet så meget, og får heller ikke syet noget, som jeg kan vise frem. Men selvom der er meget stille på bloggen, så har jeg det godt, og synes faktisk, at det er et rigtig spændende job, selvom det vist er lidt “over mit niveau”. Jeg skal bare have vænnet mig til, at “tid” ikke er noget, som der er så meget af længere ;o)


Vand i store mængder

Som alle ved er der væltet ekstreme mængder vand ned her i Kbh i weekenden. Og vi har selvfølgelig også fået vand i kælderen. Vi regnede ellers med at være sikre, da vi ikke fik vand i kælderen sidste år i august, hvor resten af Amager sejlede. Men ak, pludselig lød der et råb fra kælderen. Det var min lillesøster, som lige skulle nedenunder, som var kommet ned til noget meget vådt gulv.

Vi havde vand i gang, badeværelse og vaskerum, og så en lille smule i vores store værelse. Så vi måtte først i gang med at redde alt, som stod i vandet, og dernæst måtte vi i gang med at få vandet ud af kælderdøren, så det kunne løbe ned i det afløb, som er der. Heldigvis havde vi besøg af mine forældre og min lillesøster, så vi var mange til at løse opgaven.

Da vi endelig havde fået vandet ud, tørret gulvet så godt som muligt med samtlige håndklæder i huset og fået sat varme på, så gulvet kunne tørre, så gik vi alle over til vores naboer. Det er et ældre ægtepar, hvor manden ikke er helt frisk længere. De havde meget mere vand i kælderen end vi, og havde en masse møbler, som stod i vand. Og den stakkels ældre dame stod helt alene med det. Så vi gik i gang med at redde møbler og få vandet ud af døren. De havde gulvtæppe i værelset, som sejlede fuldstændig. Puha, sikke en omgang. Da vi var færdige, kunne vi endelig sætte os i sofaen og slappe af, og nyde de lækre muffins, som vi fik som tak for hjælpen af vores søde nabo.

I dag har dagen stået på oprydning efter i aftes. Vi havde en masse vasketøj liggende på gulvet i kælderen. Det var alt sammen vådt og fyldt med småsten/sand. Desuden havde vi alle håndklæderne, som vi havde i brug om aftenen. Så vaskemaskinen har kørt konstant hele dagen, for at komme igennem alt det gennemblødte vasketøj. Lige nu hænger der vasketøj til tørre overalt, for sikke store mængder, der pludselig skulle vaskes. Heldigvis er “oversvømmelsen” ikke gået ud over noget af vores indbo. Tøjet ser ud til at have klaret det, og ellers er det kun gået ud over de småting, som vi havde stående på gulvet, og som ingen værdi havde. Hvis der var kommet mere vand ind på værelset, så havde det set helt anderledes ud, for det rum bliver brugt til opbevaring af alt muligt, som ikke ville have kunne klare det.

Trægulvet kommer næppe til at overleve, men vi bor jo heldigvis til leje her i rækkehuset, så det er noget udlejer må klare.

I eftermiddags kom der endnu en skylle, så der gik vi bekymrede rundt og holdt øje med, at vi ikke fik problemer igen. Men heldigvis skete der ikke noget.

Vores naboer har boet her siden 1963, og har aldrig oplevet at få vand i kælderen. Et par, som bor lidt længere henne, har boet her siden rækkehusene blev bygget i 1950, og de har heller aldrig oplevet det. Så uvejret i går må have været usædvanligt voldsomt.

Når vi ser på tv, hvordan andre har været ramt af uvejret, så har vi vist været meget heldige med den smule vand vi har haft i kælderen!