Monthly Archives: juni 2011

Produktiv weekend

Her i weekenden blev der produceret lidt.

Jeg har for første gang prøvet at quilte en vest, og det gik faktisk ok. Jeg har lavet den vendbar – pink på den ene side og lilla på den anden, og så med pladevat i mellem. Mønsteret er hjemmegjort og stoffet er Echino Lizzard.

På billederne har Kaja lige trukket nederdelen fra i går og vesten på. Det ser lidt voldsomt ud, for hun har en masse tøj under ;o)

Jeg har også endelig fået syet den flotte tunika fra Ottobre 1/11 (mønster 20). Den har jeg haft planlagt længe. Den er syet i stof fra Stof2000, som jeg fandt til halv pris på deres udsalg for nyligt. Tunikaen har nogle fede flæser på bagsiden.

Jeg har også syet et par matchende gamacher (mønster er fra samme blad, mønster 16, tror jeg). Der skal vist sættes en nederdel i f.eks. denim til sættet, for at det ikke bliver nattøj-agtigt med alle de striber ;o)

Ha’ en dejlig søndag aften!


Ufærdige kreasysler og en enkelt nederdel

Den smule energi jeg har haft til krea i denne uge, er brugt på bunken af ufærdige projekter. Den er blevet til en bunke af lidt mere færdige ufærdige projekter ;o)

Jeg er dog blevet færdig med en nederdel til Kaja. Det er en halv sol i 6 baner med ribkant, lavet i tre forskellige slags fast bomuld. Og Kaja nægter selvfølgelig at prøve den. Typisk. Men mon ikke jeg får hende i den på et tidspunkt. Desværre har hun jo en meget bestemt mening om, hvad hun skal have på, og med det temperament hun har for tiden, så er det ikke lige nu, jeg skal prøve for meget ;o)


Uduelig læge og hysterisk skrigeri

Der har været meget stille på bloggen den sidste uge. Jeg er her endnu, men det “virkelige” liv har taget al tid og ikke mindst energi.

Kaja har en meget hysterisk periode for tiden. Ifølge forældrene til de jævnaldrende børn i vuggestuen, så har de det samme problem, så det må være alderen… Hos os er det tilsyneladende bare endnu mere udpræget end hos de andre. Kaja går fuldstændig amok, hvis hun ikke får sin vilje. Og med amok mener jeg TOTALT AMOK. Hun kaster sig på gulvet, ruller rundt, slår i gulvet, slår og sparker os, savler og er slet ikke til at få kontakt med. Det kan tage alt fra 5 min til halvanden time. Og det er bare så anstrengende…

Mange dage er det allerede fra morgenstunden. Hun vil ikke stå op, og siger “Kaja bare sove”. Og hvis hun ikke får lov til det, så starter balladen. I morges var det modsatte problem: Der ville hun op kl 5.30. Det ville vi ikke, så hun tændte helt af, og endte med at ligge ude i gangen og skrige. Og som nævnt er hun ikke til at komme i kontakt med eller trøste. Så hun må bare blive ved til hun er færdig. Det er så synd for hende. Hun kan slet ikke selv styre det, og er så ked af det og udmattet bagefter. Det er også hårdt for os, for det er så frustrerende og hårdt at se ens datter på den måde. Jeg er så fyldt med afmagt, fordi jeg ikke kan hjælpe hende. Samtidig er jeg konstant på mærkerne, fordi jeg hele tiden frygter at nu tænder hun af igen. Så det handler om hele tiden at afværge situationen, men samtidig er der tidspunkter, hvor der ikke er andet at gøre, end at lade hende få et hysterisk anfald. Hun skal jo ikke have lov til alting, bare for at vi kan undgå hendes skrigeri. Det dræner mig fuldstændig for energi, at hun har sådanne flip et par gange hver dag. Om en uge skal vi til et foredrag om særligt sensitive børn, og forhåbentlig kan vi der få nogle gode råd til, hvordan vi skal håndtere hende i de her situationer. Det er åbenbart meget typisk, at særligt sensitive børn har nogle meget “værre” perioder med voldsomt temperament end de fleste andre børn.

I mandags var jeg hos lægen med Kaja, bare for lige at være helt sikker på, at det er skoldkopper hun har haft. Hun har haft en mild omgang uden feber, men med en voldsom træthed. Det startede rundt om munden, og derefter kom der lidt i skridtet og nogle enkelte pletter på kroppen. Jeg syntes, at der blev ved med at komme nye pletter i skridtet, og tænkte, at jeg hellere måtte få det tjekket, just in case. Det kunne jo være noget andet, som skulle behandles. Godt nok har der været mange i vuggestuen, som har haft skoldkopper på det sidste, og pletterne lignede også, og havde fulgt fuldstændig det mønster, som jeg kunne læse mig til. Men da det har været så mild en omgang, var jeg alligevel lidt i tvivl.

Da vi kommer til læge i mandags, har hun ikke rigtig længere pletter andre steder end i skridtet. Så jeg fortæller om forløbet, og at det startede i ansigtet.

Lægen kigger på hende, og siger: “Det kan ikke være skoldkopper, for det får man ikke i ansigtet”.

Mig: “Jamen, jeg kender da mange, som har haft skoldkopper i ansigtet”?!?!

Lægen: “Nåhja, det kan være jeg husker forkert så.”

Mig: (meget undrende udtryk…..)

Lægen: “Man kan heller ikke have skoldkopper uden at have feber”.

Mig: (endnu mere undrende udtryk…)

Lægen: “Klør det?”

Mig: “Ja”

Lægen: “Skoldkopper klør ikke. Jeg tror at hun har børneorm, for det er der mange, som har for tiden. Og udslættet skyldes, at hun klør sig”.

Mig: “Jamen, hun har ble på, så hun kan vel ikke klø sig så meget, at hun får udslæt. Og hun begyndte først at klø, da hun fik udslæt, ikke omvendt. Desuden startede det som små knopper, som blev til blærer, som blev til sår. Det får man vel ikke ved børneorm? Og det startede jo i ansigtet med udslæt magen til det her.”

Lægen: “Det er børneorm. Nu skriver jeg en recept”.

Jeg var meget forvirret, og tænkte, at jeg havde misforstået en hel del om både skoldkopper og børneorm. Jeg tjekkede alle mulige lægebøger og -hjemmesider. Og jo, skoldkopper kan man sagtens få i ansigtet. Og det starter faktisk oftest der. Og jo, man kan sagtens have det i milde tilfælde uden feber. Og jo, skoldkopper klør. Og nej, børneorm giver ikke den slags udslæt, som Kaja havde.

Et par dage efter var de sidste skoldkopper forsvundet. Så jeg havde selvfølgelig ret. Og nu skal jeg altså have skiftet læge. En ting er, at hun tydeligvis overhovedet ikke har særlig meget styr på en helt banal børnesygdom. Men hun hører jo heller ikke efter, hvad jeg siger. Hun stiller bare en diagnose med det samme, og uanset, om symptomerne passer eller ej, så er det bare den diagnose som gælder. Det er absolut ikke første gang jeg føler, at hun ikke lytter til, hvad jeg siger.

Nu må jeg på jagt efter en ny læge, som har åben for tilgang af nye patienter. Nogen der kender en god læge i Tårnby Kommune????


Majs og hagesmække

I går var Kaja hjemme hele dagen, så det blev ikke til så meget kreativt. Men jeg fik da syet nogle nye hagesmække, da vi efterhånden var begyndt at mangle. Kaja er nemlig storforbruger af hagesmække. Disse er endnu længere end de gamle, da Kaja er vokset så meget, at det kniber med at få de gamle til at ligge under tallerkenen, mens hun spiser. På bagsiden er der frotté med gummi og foran er det bomuld fra restebunken.

I går aftes fik vi bl.a. majs til aftensmad. Og det var der i hvert fald én, som var meget glad for:


Stille søndag…

Kasper og jeg var til 30-års fødselsdag i går. Smukke Marianne holt den dejligste fest med glade gæster, lækker mad, god DJ og ikke mindst en bar med et gigantisk udvalg. Tusind tak for en skøn aften, Marianne. Og også tak til alle Jer andre for super dejligt selskab.

Jeg holdt mig heldigvis til rødvin hele aftenen i stedet for at gå over til de lidt stærkere sager. Det er jeg meget glad for i dag. Tømmermændende er ikke slemme. Jeg er bare lidt træt og lidt tung i hovedet, men det er helt ok. Det er uendelig længe siden, at Kasper og jeg har været til party-party sammen, så jeg nød virkelig en aften sammen med ham og gode venner. Og danset blev der skam også :o)

Jeg håber, at alle I andre også har det ok i dag. Da vi gik hjem kl 3 (tror jeg, at den var), da var der i hvert fald nogle, som vist var i rigtig højt humør!

Kaja har skoldkopper (tror vi da nok, at det er), men hun har heldigvis været sød og fredelig i dag, så vi har alle tre haft en dejlig fredelig søndag. Alle de praktiske ting fik vi overstået i går, så dagen i dag har bare stået på total afslapning m. gåtur, mønstertegning, stofklipning og bare hygge.

Jeg har længe været forelsket i denne kjole fra butikken Asfalt:

Den er bare så flot på, men koster desværre 900 kr, så indtil videre bliver det ved drømmen. I aftes til festen havde én af de andre gæster kjolen på, bare i rød med hvide prikker. Og det blev jeg bestemt ikke mindre forelsket i den af. F…, hvor sad den bare flot.
Hende, som syer kjolen og har butikken, afholder også workshops, hvor man kan få kjolemønsteret tilrettet, så den passer perfekt til ens egen kropsform, og hvor man lærer at sy den, så det ser professionelt  ud. Hun holder bl.a. en workshop den kommende weekend. Men det koster 1700 kr. Aaaargh! Egentlig synes jeg, at det er en helt ok pris for en workshop, hvor man ender ud med et tilrettet kjolemønster, som medfører, at man kan sy uendelig mange variationer af kjolen. Jeg kan nemlig ikke selv finde ud af at tilrette mønstre, så selvom jeg syer selv, så sidder tøjet ikke bedre end købe-tøj. Men 1700 kr er jo alt for mange penge for mig Forhåbentlig afholder hun et kursus igen på et senere tidspunkt, hvor pengepungen ikke er så slatten… Og ellers må jeg håbe, at de skønne kjoler kommer på udsalg. Men det gør de næppe, så populære som de er…
Ha’ en rigtig dejlig søndag aften, allesammen :o)

Nye puder

I de sidste par dage er her blevet klippet stofstykker i lange baner. Jeg har for længe siden købt nogle skønne pude-kits fra svenske Odd-Bird i den fantastiske butik Garn-Iture på Frederiksberg. Jeg så dem på butikkens blog, og forelskede mig dybt i dem. Da hun så havde tilbud på dem, så måtte jeg afsted for at snuppe dem. Nu har de ligget længe og ventet, og nu skulle det være. Jeg tænkte, at jeg hellere måtte nå det, før jeg starter job om få uger.

Jeg har syet 4 forskellige pudebetræk:
40×40 cm:

50×50 cm:

40 x 60 cm:

Og en rund, 30 cm:

Farverne passer vildt godt ind i vores stue. Det er meget bedre end de gamle pudebetræk, som jeg aldrig blev helt glad for. Disse puder “samler” ligesom stuen, fordi farverne går igen i billeder og andre møbler.
Jeg kunne vildt godt tænke mig at ombetrække den gamle blå stol med det stof, som puden på den er syet af. Jeg synes det stof er SÅ flot, og farverne i det ville passe perfekt. Men det må jeg nøjes med at drømme om, for det får jeg vist aldrig lov til. Da jeg på et tidspunkt ligeså stille foreslog det, fik jeg at vide, at jeg da måtte være skør. Tja, det kan da godt være, men det ville altså være flot :o)

Redesign – fra skjorte til kjole

Kasper er jo storforbruger af skjorter, og de bliver ret hurtigt skiftet ud. De er egentlig ikke slidte, men bare ødelagte under armhulerne pga deo. Så fornylig snuppede jeg lige en af de skjorter, som han ville smide ud. Jeg havde set denne fine tutorial, som jeg måtte afprøve. Der bliver “de gamle” armhuler nemlig klippet væk. Så inspireret af den tutorial, har jeg syet en blå/hvid-stribet sommerkjole til Kaja ud af Kaspers skjorte. Jeg har brugt Minikrea 20200 som mønster, og har syet nogle andre knapper i skjorten og pyntet lidt med nogle applikerede fugle. Sådan laves nemt og rimelig hurtigt en gratis kjole :o)

Næste gang tror jeg dog, at jeg vil tilføje det bånd om maven, som tutorialen viser. Synes måske at den hurtigt kan blive lidt natkjole-agtig pga de smalle blå/hvide striber…


Lækre bukser

Tjek lige denne give-away med de fedeste bukser: http://laralil.blogspot.com/2011/06/giveaway-hos-laralil.html



Om at være særligt sensitiv og højt begavet

Siden jeg gik ned med en depression har jeg arbejdet meget med mig selv, mit selvværd etc. Jeg har fået meget hjælp fra min psykolog, og har derudover fået meget information, hjælp og sparring på det internetforum, som jeg er medlem af (slyngebarn.dk). Det forum er simpelthen guld værd. Man kan få hjælp og svar på alverdens ting. På et tidspunkt var der en lang tråd (diskussion) om HBB (højt begavede børn), og hvordan de ofte har det rent mentalt. Jeg havde aldrig hørt begrebet før, og tænkte, at det måtte jeg da læse lidt mere om. Jeg fandt ud af, at mange højt begavede børn kæmper med lavt selvværd igennem skoletiden. De underpræsterer og er ofte ikke særlig sociale. Mange højt begavede mennesker er samtidig særligt sensitive. Mange har svært ved at rumme at være sammen med mange mennesker på én gang, simpelthen fordi de suger for meget til sig, får for mange indtryk. Højt begavede er ekstra udsat for depressioner, fordi de ofte er meget intense, men glemmer at lytte til deres krops signaler.


Den beskrivelse (her kortet voldsomt ned) passede bare så meget på mig. Så jeg besluttede at tage en mensa-test og scorede 123 (dvs. blandt de højeste 5%). Jeg vidste godt, at jeg er velbegavet, men ikke at jeg er højt begavet. Jeg har det præcis, som det blev beskrevet: dårligt selvværd, underpræsterer (så jeg ikke kan skuffe mig selv/andre, ved at have gjort en indsats, og så fået at vide, at det ikke var godt nok), jeg er ikke særligt social, og foretrækker faktisk at være hjemme. Jeg har også et stort behov for at være alene, og kan slet ikke klare, at være sammen med andre mennesker hele tiden. Jeg har altid haft meget svært ved at lade andre komme tæt på og at åbne op for andre mennesker, fordi jeg er bange for, at de ikke vil synes, at jeg er god nok.

Jeg forstår slet ikke, at jeg er højt begavet, for jeg har egentlig altid følt, at jeg da ikke kan noget, og har virkelig undret mig over, at jeg altid har fået høje karakterer. Jeg har altid tænkt, at en eller anden dag må “de andre” da finde ud af, at jeg altså ikke kan så meget som alle tror. At jeg da må blive afsløret på et tidspunkt (endnu en typisk HBB-ting).

Jeg var også altid foran i skolen i matematik og dansk, men det blev der ikke rigtig taget hensyn til (det med at differentiere gjorde man jo ikke så meget i dengang i 80’erne). Og jeg følte mig altid lidt udenfor rent socialt, selvom jeg egentlig var meget populær. Jeg har altid følt mig anderledes og at jeg derfor ikke havde noget at bidrage med.

Begrebet “Særlig Sensitiv” er et anerkendt psykologisk begreb. Mellem 15 og 20 % af alle danskere er fra fødslen særligt sensitive mennesker (også kendt som HSP – højt sensitiv person). Særligt sensitive mennesker har ifølge forskning på området psykologisk set en evne til at bearbejde stimuli med større dybde og flere nuancer end gennemsnittet, mens de biologisk set har mere aktivitet i BIS system (behaviour inhibition system – adfærdshæmmende system). Derfor er de ofte kreative, begavede, dybsindige og har stor indlevelsesevne. Særligt sensitive mennesker er også mere følsomme over for overstimulering end flertallet, og har derfor behov for ekstra fokus på at reducere og håndtere overstimulering. De kan let føle sig overvældede, hvis de ikke lever i god balance med deres sensitivitet. De har behov for at blive tilpas stimuleret i stedet for at leve med for mange stimuli. 

HSP er et personlighedstræk, som har forskellig status i forskellige kulturer og miljøer. De fleste særligt sensitive prioriterer visdom, fordybelse og næstekærlighed højt. I omgivelser hvor den slags dyder ikke bliver værdsat – og hvor man skal “bruge albuerne” – kan særligt sensitive mennesker let føle sig forkerte. Følelser af at være anderledes og udenfor i forhold til andre – eller bedre og mere begavede end andre – kan gå helt tilbage til den tidlige barndom.

Særligt sensitive børn og unges åbenhed gør dem talentfulde på en lang række områder, men også ekstra sårbare over for stress og overstimulering. Ud over dybden i nervesystemets bearbejdning af indtryk, har særligt sensitive børn og unge også lettere ved at blive overvældede af indtryk. De kan via omgivelserne lære at forvalte deres træk på en måde, så fordelene kommer til deres fulde ret eller omvendt kan de lære at “lukke i og af” for det sensitive. Ofte følger ubalancer i kølvandet, når omgivelserne misforstår eller udviser manglende respekt for sensitiviteten. Trækket er både en gave, pga. modtageligheden for positiv påvirkning, og en opgave, fordi sensitive børn og unge – såvel som de voksne, der omgiver dem – har brug for at forstå og håndtere modtagelighen på en god måde. Især i løbet af barndom og ungdom er det vigtigt, at de særligt sensitive befinder sig i et passende miljø, der ikke overstimulerer dem. Derved er chancen for at de trives som voksne langt større.

Jeg har flere gange hørt om begrebet særlig sensitiv, og havde længe tænkt, at Kaja nok var særlig sensitiv. Men efter en samtale med en dejlig veninde fik jeg endelig lavet testen på Kaja. Og der er slet ikke tvivl om, at hun er særlig sensitiv. Da det er arveligt, så testede jeg også lige mig selv. Og stort set alle punkter passede på mig. Jeg talte efterfølgende med min psykolog om det. Det viste sig tilfældigvis, at hun kende rigtig meget til særlig sensitivitet. Hun arbejder tæt sammen med Lise August, og får henvist mange klienter fra hende. Det er klienter, som har problemer (ofte med selvværd) pga deres særlige sensitivitet. Så der er ingen tvivl om, at min psykolog i allerhøjeste grad kender begrebet. Hun var helt enig med mig i, at både jeg og Kaja er særlig sensitive. Hun mener, at jeg er klassisk særlig sensitiv, dvs indadvendt. Kaja er meget mere udadreagerende. Det er faktisk en fordel at være så udadreagerende som Kaja. Det er selvfølgelig hårdere for forældrene. Til gengæld er det meget lettere at “opdage”, og også meget lettere at mærke, hvornår hun har brug for at trække sig pga overstimulering. I øvrig var det bare så rart at få bekræftet af psykologen, at min fornemmelse var rigtig nok, og at det ikke bare var noget “jeg havde fundet på”.



Særligt sensitive er helt almindelige mennesker som alle andre – men vi bliver bare hurtigere fyldt op med indtryk. Lidt ligesom en high need baby der hurtigere end andre babyer skal skærmes af mod omverden og have lidt fred. Jeg fornemmer ofte andre menneskers sindsstemninger og hvis jeg ikke er opmærksom på at skærme mig af, så bliver jeg påvirket af disse andre sindsstemninger, der er tilstede i samme rum som mig. Jeg bliver også hurtigt træt i hovedet når jeg er til stede i rum med mange og/eller støjende mennesker. Personligt fornemmer jeg også nemt andre menneskers sindsstemning – især folk der er tæt på mig. Hvis folk jeg holder meget af og er meget tæt på er trætte og dermed afvisende eller i dårligt humør/irritable har jeg det som om de har pigge på, der stritter til alle sider. Som et pindsvin. Jeg får en tydelig fornemmelse af “gå væk – nærm dig ikke” selvom der intet bliver sagt og intet andet udadtil indikerer, at personen er træt eller irritabel.

Det med at rumme mange følelser er utroligt vanskeligt, fordi jeg så let overvældes af dem. Og det gælder både positive og negative følelser. Mange og store følelser bliver nemt vanskelige at rumme og de kan være utroligt svært som voksen af få afladet alle disse intense følelser, der raser rundt i kroppen. Min forsvarsmekanisme har været simpelthen at skubbe følelserne væk, så jeg ikke behøvede at mærke dem. Ved Kaja kan man tydeligt se, at hun rummer store følelser, og at hun let overvældes af dem. Hun kan være helt ustyrligt glad, men hun kan også være så sur eller så ked af det, at hun slet ikke kan magte det. Hun kan få de vildeste hysteriske anfald, som hun ikke kan komme ud af uden hjælp. Og hun kan blive helt utrøsteligt ked af det over en meget lille ting. 

Langt størstedelen af særligt sensitive er – som mig – indadvendte af natur og ikke specielt socialt anlagt. Nogle er endda af enspændernatur. De har få men gode venner og omgiver sig ikke gerne med mange mennesker af gangen, da det får dem til at føle sig utilpas. Mange synes de er lidt nogle særlinge der sådan helst vil være i deres eget selskab, men faktisk beskytter de deres sensitivitet utroligt effektivt på den måde. De skærmer nemlig helt natuligt af for det, som overstimulerer dem. Som barn gik jeg ikke til alle mulige aktiviteter efter skole eller legede særlig meget med andre børn. Jeg ville helst bare være hjemme på mit værelse og gerne med en bog i hånden. Sådan kunne jeg lukke af for omverdenen og få den fred og ro, som jeg havde brug  for. Jeg har altid følt mig anderledes og “forkert”, fordi jeg ikke “var ligesom de andre”.


Kaja er modsat mig meget mere udadvendt. Hun elsker, at der sker en masse omkring hende. Men hun er også meget god til at sige fra og vise, at nu har hun brug for at trække sig tilbage og få ro. Da hun var helt lille viste hun det ved at skrige. Der var ingen, som måtte kigge på hende eller holde hende. Jeg har også utallige gange måtte gå hjem fra eksempelvis madklub med øko-pigerne eller andre ting, fordi det blev for meget for Kaja, og hun simpelthen skreg helt hysterisk, indtil vi var gået. Da hun var knap et halvt år gammel skulle vi fejre Sankt Hans aften i Fælledparken sammen med øko’erne. Men vi var ikke mere end ankommet, før det blev for meget for frøkenen med al den larm og virak. Selv om Kasper og jeg skiftedes til at gå tur med hende i barnevognen, så ville hun ikke holde op med at græde. Så vi måtte gå hjem efter meget kort tid. Så snart vi var kommet vær fra parken med al larmen, så faldt hun til ro igen. Støj, larm og uro fungerede bare ikke for hende.


Nu trækker hun sig ofte bare selv tilbage, når hun har brug for ro. Når vi er til arrangementer i vuggestuen, så finder man hende oftest langt væk fra dér, hvor der sker noget. Alle de andre børn drøner rundt mellem hinanden og forældrene, mens Kaja går stille rundt og hygger sig på afstand fra de andre. Det er ikke fordi hun ikke er social. Hun kan sagtens lege med andre børn. Det bliver bare hurtigt for voldsomt for hende, og så trækker hun sig bare tilbage. Og det er faktisk skønt at hun selv kan mærke, når det bliver for meget, og at hun så reagerer på det. Vores opgave er så at sikre, at hun ikke kommer til at føle sig forkert, fordi hun har brug for at trække sig. Og at hun ikke – som mig – føler, at det er forkert at have alle de intense følelser, og derfor lærer at skubbe dem væk og ikke mærke følelserne. Psykologen forklarede mig, at vi ikke skal være bekymrede for, at hun bliver asocial. Ofte er særlig sensitive personer rigtig gode i sociale sammenhænge, fordi de er så meget mere opmærksomme på andre personers sindsstemning og på de sociale spilleregler, da de simpelthen “ser mere” end “andre” mennesker.

Kaja registrerer simpelthen alt, hvad der foregår. Hun husker alle mulige underlige ting i detaljer længe efter, at det er sket. Hvilket tøj nogle personer har på, hvad der er blevet spist, et lille logo i et hjørne, hvem der havde fødselsdag i vuggestuen flere måneder tidligere, hvem hun spiste pizza med et halvt år tidligere, at der sad en edderkop i stuevinduet et halvt år tidligere, legetøj hun ikke har set i et år kan hun pludselig komme i tanker om. Det er helt vildt hvad hun registrerer. Hun registrerer også andre personers sindsstemninger, så hun er meget påvirkelig i forhold til om andre er triste, sure, glade, stressede etc. Hun reagerer også meget voldsomt, når hun tager nogle spring rent udviklingsmæssigt. Det resulterer oftest i voldsomme mareridt og ekstremt tryghedsbehov. I de perioder har hun f.eks. brug for at sove i vores seng.

Min psykolog mener, at det faktisk kan være en fordel at være særlig sensitiv. F.eks. er man meget mere opmærksom på personerne omkring én og deres sindsstemning end “andre” er. Sensitive mennesker har virkelig gode muligheder for at skabe et godt liv. Når de befinder sig i de rigtige omgivelser, reagerer de endnu mere positivt end gennemsnittet i kraft af deres åbenhed. Min psykolog gav et meget godt billede, som er værd at huske på. Hun sammenlignede dét at være særlig sensitiv med at være en orkidé. De fleste mennesker er som mælkebøtter. De kan vokse op og trives under de fleste forhold. De kan endda vokse i asfalt. Særligt sensitive er som orkidéer. Hvis de får de helt rigtige betingelser og den rigtige næring, så kan de blomstre og blive utrolig smukke. Men hvis de ikke får de rigtige betingelser, så kan de hverken vokse eller blomstre. Det er et ret godt billede, synes jeg.


Her står der noget om fordele ved at være særlig sensitiv.


Her står der nogle gode råd til både særlig sensitive, samt til de nærtstående personer.


Jeg synes, at det er en lettelse, at vide, at jeg er særlig sensitiv og højt begavet. Det giver en selvindsigt, som jeg slet ikke havde før. Det forklarer så mange ting, og giver mig en masse redskaber til at sikre, at jeg ikke går ned med en depression igen. Det forklarer, hvorfor jeg altid har følt mig forkert, og det gør, at jeg nu ved, at jeg skal være opmærksom på forskellige ting i hverdagen. At jeg f.eks. ikke skal have gang i alt for mange ting samtidig. At jeg har brug for tid alene, hvor der ikke sker for meget omkring mig. At jeg altså bliver helt udkørt af f.eks. en hel dag eller en hel aften sammen med flere andre mennesker, og at jeg derfor ikke skal have for mange planer om sociale arrangementer samtidig. At jeg skal omgive mig med mennesker, som er vigtige for mig, og simpelthen ikke bruge tid på negative personer, da det virkelig smitter af på mig. 


Det er jo ikke fordi jeg har planer om at rende rundt med et stort skilt på min ryg, hvor der står at jeg er særlig sensitiv, og så bruge det som undskyldning for alverdens ting og sager. Overhovedet ikke. Men det at vide, at jeg har denne personlighed gør, at jeg kan tage hensyn til mig selv på en lang række områder, som jeg aldrig har tænkt på før.


Samtidig gør det, at jeg er meget opmærksom på at give Kaja de rigtige betingelser for at “blomstre”. Heldigvis har jeg lyttet meget til mig selv som mor, og ikke taget alle mulige underlige råd til mig. Jeg har meget ofte fået at vide, at Kaja bare skulle vænnes til støj og til mange mennesker omkring hende, og at hun derfor bare skulle slæbes med alle steder, også selvom hun blev ked af det. Jeg har også fået at vide, at jeg overbeskyttede hende, ved at skærme hende mod for mange indtryk. Heldigvis har jeg lyttet til mig selv, og ikke fulgt de “gode” råd. For det er jo bare noget fis, det der er blevet sagt. Hun kan netop IKKE vænnes til det, og hun skal netop skærmes. Hun har et ekstra stort behov for tryghed pga de mange indtryk hun registrerer, og den tryghed skal hun have. Hvis hun har brug for ekstra tryghed ved at sove hos os, så får hun lov til det. Hvis hun har brug for ekstra tryghed ved at blive båret i mei tai, så får hun det. Og sådan noget pjat med at hun bare skal have lov til at græde sig i søvn, så hun kan “lære” at sove i egen seng, det er også bare noget fis. Det kan godt være, at det fungerer på “alm” børn, men for særlig sensitive er det traumatiserende. Der er endnu intet, som har virket ved tvang eller skældud hos hende. Tværtimod. Det eneste der fungerer, det er tryghed, en positiv stemning og at hun har tillid til os. At skælde ud eller forsøge at tvinge medfører bare en dybt ulykkelig og bange lille pige, som går helt i baglås. Hvis man i stedet sørger for, at hun føler sig tryg og man gør tingene til en leg, så kan man få hende til alting. Det tager bare nogle gange lidt tid. Det er det eneste, som har virket hver gang, hun f.eks. har skulle lære at sove alene eller når hun har skulle komme sig over perioder, hvor hun har været bange for at gå i bad. Hvis vi skælder ud, så forbinder hun det med noget negativt, og så går hun bare i baglås. Hvis vi gør det til en leg, hvor hun føler sig tryg, så lykkes det. At hun så på et tidspunkt igen tager et udviklingsspring, hvor hun har voldsomme mareridt og igen må sove hos os, det er så en helt anden ting. Så må vi desværre starte forfra.


Vi skal snart til at opskrive Kaja til børnehave, og også her er det en hjælp at vide, at hun er særlig sensitiv. Jeg er i fuld gang med at besøge forskellige børnehaver i nærheden, for at finde ud af hvilke hun skal opskrives til. Fordi hun er særlig sensitiv, så er rammerne og stemningen i børnehaven meget vigtig. Der skal være plads til, at hun kan finde et sted at trække sig tilbage til, når hun er blevet overstimuleret. Og det ville være bedst med en forholdsvis lille børnehave med ikke alt for mange børn. Desværre er de fleste børnehaver her i kommunen integrerede institutioner med ca. 100 børn, og det er absolut ikke optimalt for Kaja. Dog har nogle af dem så god plads og så gode rammer, at jeg tror, at Kaja godt ville kunne trives. Men andre steder, som jeg har besøgt, har jeg bare tænkt: totalt kaos på alt for lidt plads. De steder skal Kaja ikke gå, for hun ville blive fuldstændig smadret af bare kort tid sådan et sted (det var jeg efter bare 10 minutters besøg). 


Selvom det er ca. 15% af befolkningen, der er særlig sensitiv, så er der ikke særlig mange, som kender begrebet. Forhåbentlig bliver det efterhånden et mere kendt begreb, så de særlig sensitive får en selvindsigt, som gør, at de kan tage hensyn til sig selv, og forhåbentlig ikke ende med lavt selvværd og depressioner.


Alt med kursiv er taget fra denne side, hvor du også kan læse mere og teste dig selv.


Pizza-bageren

I dag har vi lavet pizza. Kaja elsker pizza, og hun elsker at hjælpe med at bage. Så det var ren lykke for hende.

Hun hjalp med at lave dejen. Dvs. at hun stod for at putte mel i dejen. Men hun fandt desværre også ud af, at det var sjovt at smide mel på sig selv…

Hun hjalp også med at rulle dejen ud og med at putte fyld på. Pølserne ville hun dog hellere putte i munden end på pizzaen. Til sidst skulle der spises, og det var bare guf!

Tjek lige disse fede give-aways, som jeg godt kunne tænke mig at vinde:
-En super fed lyskæde hos Diary.dk http://diary.dk/vind-super-lækker-multi-colour-lyskæde
-En retroelefant og et super flot krus fra Liebe hos Mama Lola http://mama-lola.blogspot.com/2011/06/give-away.html
-En smuk vintagekjole hos Frk. Trillingsgaard http://frk-trillingsgaard.blogspot.com/2011/06/vintage-week-giveaway-6.html